Bedste svar
Har du nogensinde bemærket ligheden mellem ordene Hollandsk og det tyske ord for tysk, deutsch ? Når vi læser Hollandsk tænker vi normalt på Holland (eller Holland), og landets sprog er et vestgermansk sprog, der er nært beslægtet med tysk.
De “hollandske” talende bosættere i Pennsylvania talte (og mange gør stadig) dialekter af det vestlige Central Tysk . Faktisk plejede ordet Hollænder et navn for tyskere, selv i min fars generation. Således kunne Pennsylvania Dutch (eller Pennsylvania Deitsch ) lige så godt blive kendt som Pennsylvania German.
Så vi har tydelige ligheder mellem ordene hollandsk , deutsch , og deitsch . Lad os endda smide det italienske ord for tysk, som (hvis jeg husker) er tedesco . Den ene virker mindre indlysende, men hvis du analyserer den fonetisk, vil du se, at den også starter med et alveolært stop efterfulgt af en vokal efterfulgt af et andet alveolært stop, ligesom de andre ord gør. Endelsen -esco svarer også til -sch eller -ch slutninger af de andre ord.
Så hvordan ringede engelsktalende med at kalde Deutschland Germany og sproget tysk i stedet for Deutsch? Jeg tror, vi kan bebrejde det for det romerske imperium, der brugte navnet Germanus . Vi ser ekko af ˆ på nogle romanske sprog, for eksempel germană på rumænsk. Selv alemão (portugisisk) og spansk alemán mindre gennemsigtigt spores tilbage til Germania .
Jeg vil rekonstruere denne udvikling for portugisisk som følger som alternationer, der muligvis har fundet sted sekventielt i denne eller andre sekvenser eller i klynger eller alle på én gang: Germania → tab af indledende konsonant for * ermanus → “r” omdannes til “l” og bemærker, at l / r-variationer er almindelige i sprogændring for at give * elmanus → “n” forsvinder men efterlader sit spor ved at nasalisere det foregående vokal for at give * elmãus → den foretrukne stavelsesstruktur på portugisisk kan lide en vokal mellem “l” og “m”, der fører til * elemãus → så falder de sidste “s” væk for at give * elemãu → derefter “u” morphs til en anden høj ryg vokal “o” måske til passer til portugisisk fonologi for at give * elemão → derefter med let vokalændring af den oprindelige vokal, ender du med alemão . Lignende historisk rekonstruktion kan stilles til fransk allemand , spansk alemán osv.
BEMÆRK: * (stjerne) før de foregående ord angiver, at de er hypotetiske – de har muligvis aldrig nogensinde eksisteret og sigter blot mod at vise, hvordan let kan et ord som Germania ende med at se så anderledes ud i et resulterende ord som alemão for temmelig ligefremme fonologiske grunde. Så Germania → alemão er et overblik en simpel proces set fra et sprogligt synspunkt – hvad der ville have været uforklarligt, skulle forklare et krav om, at Germania på en eller anden måde havde udviklet sig til at sige * nepisë . Den skæve linje over “a” betyder forresten, at vokalen er “nasaliseret.”
Så når du ser “hollandsk” eller Pennsylvania hollandsk, skal du ikke bare tænke hollandsk som i Holland eller Holland, men tænk også i form af tyskdialekter.
Du kan høre accenteffekten på engelsk i denne video:
Her er en video af en person, der taler Pennsylvania-tysk. Hvis du taler tysk, vil du forstå ham ret godt.
Svar
“Pennsylvania Dutch” (eller Deitsch ; cf Deutsch ) er paraplybetegnelsen for de tyske bosættere, der endte i det øst-centrale Pennsylvania i det attende og det nittende århundrede.
Amishen er en bestemt religiøs betegnelse, der stammer fra tilhængere af Jakob Ammann, en anabaptist fra det syttende århundrede.(Anabaptister var generelt mennesker, der brød med den katolske tradition for børnedåb og troede, at beslutningen om at blive døbt var en voksen). Ammann kom fra Alsace, et område, der i øjeblikket er delt mellem Tyskland og Frankrig, men det ville have været tysktalende på det tidspunkt.
Mennonitter kaldes så fordi deres grundlægger var Menno Simons, en anden anabaptist, der boede i det sekstende århundrede.
Moravierne (skønt Moravia nu er en del af Tjekkiet) er en anden germansk anabaptistisk sekt, der etablerede en betydelig tilstedeværelse i Appalach-foden. Byen Bethlehem blev grundlagt af moravere.
Den protestantiske reformation, der etablerede den lutherske kirke, udfordrede den romersk-katolske kirkes indflydelse, men gjorde ikke en hel del for anabaptisterne. De fandt religiøs tolerance fra “Penns Woods” attraktiv, og Pennsylvania blev hjemsted for bosættere fra alle disse grupper såvel som nogle lutherske og katolikker fra andre områder af Tyskland. Vores område er oversået med tyske bynavne, Hamburg , Womelsdorf , Schaefferstown . I den by, jeg bor i, var min bispekirke den første engelsktalende kirke i byen – i 1857.
Pennsylvania var ikke den eneste betydningsfulde tyske “koloni” i det, der nu er USA – Ohio, Wisconsin og Dakotaerne havde også tysktalende områder indtil det 20. århundrede – men det kan have været det største. Med første verdenskrig, da Tyskland blev en “fjende”, begyndte statsregeringer at undertrykke tysk som et lokalt sprog, og befolkningerne blev opfordret til at assimilere sig. Anden verdenskrig afsluttede mere eller mindre processen. Bortset fra Amish, hvis antimateriale måder holdt dem i isolerede * samfund med relativt lille indflydelse fra den sekulære regering. Den dag i dag er et kendetegn for Amish-teologien, at de er et meget indadvendt samfund, der protesterer mod at blive overdrevent “viklet” ind i verden, hvad enten det er ved deltagelse i verdslig kultur eller i krigsførelse.
Således Amish er stadig hovedtalerne for “Pennsylfanisch Deitsch”, og begreberne er tæt forbundet i de fleste moderne menneskers sind; de er ikke faktisk synonyme. Hollandsk er arv fra de tyske bosættere generelt; selv “engelsk” (ikke-amish) i det centrale Pennsylvania vil citere deres “hollandske” arv, uanset tabet af det sprog, der gav det sit navn .
* Der er adskillige kirker inden for Amish-traditionen, og den forventede grad af isolation varierer meget. Jeg har set Amish-buggies bundet uden for Wal-Mart; nogle af dem bruger mobiltelefoner. De fleste af den “gamle orden” eller de mest konservative taler stadig tysk, men nogle taler engelsk. Unge mennesker har tilladelse til at rumspringa eller “løbe rundt”, hvorunder de kan have kontakt med omverdenen inden de hengiver sig til samfundet.