Bedste svar
Vi kan skrive limericks og stadig ikke betragtes som digtere. Et digt kan rime eller tjene som en samtale ville videregive detaljerne til temaet. Hvis ordene er godt slået ud, får vi den fornemmelse af at ordene var værd at læse. Vi investerer vores tid i at læse et helt nyt stykke poesi, men er ikke straks opmærksomme på nogen stil. Vi bruger vores indre stemme til at tænke hvad vi læser og derefter visualisere eller fortolke det. Vi oversætter ord til scener, vi forstår, og husker måske et sted i en drøm eller et film- eller tv-show, der synes passer til disse ord. Andre ser anderledes, ligesom de ville nyde visse sætninger eller hellige bibels citater eller tv-sætninger og så videre.
:
Digtet kan udtrykkes på forskellige måder såsom præcist nummererede stavelser. eller uregelmæssige sætninger bare for et strejf af variation. Samtaler drejer rundt og digte ved hjælp af dialog kan også gøre det. Så selvom mange digt eller et stykke digte kun kan betragtes som endnu et digt, kalder vi det ikke bare endnu en poesi, gør vi? Så et digt er mere forbundet med oprettelsen af tekst, der er beregnet til at informere eller underholde. Selv nonsens digte har deres formål og vanskelige ordspil ideer bare for at være legende. Det er grunden til, at børn kan lide nogle digte med det samme, mens andre lægger frygt for ODD i dem. Fordi poesi til tider kan være dårlig billetpris, tøver mange med, når de støder på et digt, selvom det er et kort vers … Here we go, love and above …
:
Det er derfor mange digtere forsøger at imponere os med ordspil, prøve den kloge træsko-tilgang, snarere end at skrive for børn at recitere og ikke kun lade de voksne recitere, som de professionelle skuespillere har gjort for YouTube-videoer. Poesi er tingene med korte citater, som det ses i pinterest-webstedets samling af citater snarere end selve hele digtet. Ordet poesi er mere forbundet med en digtsamling snarere end en digtsamling.
:
Digtere foretrækker at bruge rim til poesi snarere end rim til digte. Så der er grunde til, at en stavelse bruges til at sige ordet digt som pome, som i Nat King Cole-sangen, Walking My Baby Back Home med ham, der beskriver scenen, mens han reciterer et digt, der alligevel lyder som at recitere en pome …
:
Uanset hvad sammenhængen fører til, er poesilæreren stadig poesilæreren ikke digtlæreren, fordi poesi indikerer mere end blot et enkelt digt. En poesiantologi er en samling, ligesom min gratis digtsamling af e-bog med mere end 2.700 digte på digtejægerens digtewebsite … Mine yndlingsdigtsamlinger er i UK eksempler på Fireside Book såvel som Friendship Book…
:
Svar
Poesi skal ikke formidle klar mening og ideer. Det er ikke en af disse:
– med betydningen pakket i containere på poesiens dæk, klar til at blive ekstraheret, når digtet når hjemhavnen i læserens sind.
Digtet er ideen . Gennemsigtigheden eller opaciteten af digtet er en del af dets betydning.
Ikke alle digte er korte. Det lange digt er lidt umoderne i disse dage, men det plejede at være standarden. Digte som Iliaden og Odyssey er epos med tusinder af linjer.
Men selv i vores tid skriver folk stadig lange digte. En af mine foretrukne digtere var afdøde John Ashbery, og jeg har en kopi af hans digt i boglængde Flow Chart (1991), som har 4.794 linjer over 216 sider.
Ashberys poesi er berømt modstandsdygtig over for tydelig betydning. I den henseende hører han til en tradition inden for poesi, der også inkluderer mennesker som den franske digter fra det 19. århundrede Stéphane Mallarmé.
Her er et af Mallarmés mere optimistiske digte, Petit Air I :
Quelconque une ensomhed Sans le cygne ni le quai Mire sa désuétude Au regard que j “abdiquai
Ici de la gloriole Haute à ne la pas toucher Dont maint ciel se bariole Avec les ors de coucher
Mais langoureusement longe Comme de blanc linge ôté Tel fugace oiseau si plonge Exultatrice à côté
Dans l “onde toi devenue Ta jubilation nue
Kan ikke tale fransk? Intet problem. En oversættelse er ved hånden:
Enhver ensomhed uden en svane eller quai Spejler dets udnyttelse I blikket afviser jeg
Langt fra den stoltheds overskydende for højt til at folde sig ind, hvor mange himler maler sig med tusmørkets guld
Men svag flyder ved siden af som hvid linned lagt til side Sådanne flygtige fugle som dykker højlydt ved min side
Ind i bølgen gjorde dig til din jubel nøgen.
Riiiiiiight, kan læseren godt sige. Dette skal være en dårlig oversættelse.Det giver ingen mening.
Lad os prøve en anden :
Noget ensomhed eller andet Uden svanen eller kajen Spejler dens forældelse I betragtning af at jeg frasiger mig
Her fra det høje pral, ikke at blive rørt ved hvis hånd en himmel så flerfarvet med solnedgangens guld
Men sløvt går sammen Som det hvide linned, der er taget af En sådan flygtig fugl kaster sig selv, der jubler i nærheden
I bølgen bliver du din bare jubel
Huh. En mere til ?
Enhver ensomhed Uden en svane eller kvai Spejler dens udnyttelse I udseendet afviser jeg
Her fra at stolthedens overskud er for højt til at folde sig ind, hvor mange himlen maler sig selv med tusmørkets guld
Men kedeligt flyder ved siden af som hvidt linned lagt til side. Ind i bølgen gjorde dig til din jubel nøgen.
Nå, hvis vi er tættere på originalen, er det måske for så vidt originalen ser ud til ikke at formidle klar mening og ideer, nøjagtigt. En sådan betydning, som formidles, formidles på den måde, som lys formidles gennem et prisme: uanset hvilken oplevelse der førte til, at dette digt er blevet opdelt i en række hentydninger og antydninger og fornemmelser.
Situationen, sådan som der er en, er blevet beskrevet i Robert Greer Cohns Mod Mallams digte. Digteren går ved floden med sin elskerinde og tænker på sine forladte drømme og ser på solnedgangen, når hans elskerinde pludselig tager hendes tøj af og går nøgenbadning. Men hvis du sætter det sådan, er det ikke det samme, ikke?
Digtet gør hvad det gør ved at forbinde kvinden, digets dig, med svanen i linje 2; hun tager sit hvide linned af i linje 10, og inden han ordentligt kan registrere, hvad hun har gjort, dykker han jublende i vandet, hvor han bare har tid til at sætte pris på hendes jubel og nøgenhedstilstand, men ikke nok til at trække hende. Som sexede kærlighedsdigte går, er det bemærkelsesværdigt ikke-prurient. (Jeg kan tænke på andre, der er langt mere mandlige blik-y.)
Manglen på klarhed, det faktum, at dette digt ikke er netop den situation, jeg beskriver for to afsnit siden, er en del af betydningen af digtet.
Dette er et meget kort digt, men forhåbentlig viser det, at det er helt i magten til selv et kort digt at forstyrre vores forestillinger om hvad mening og ideer endda er.