Bedste svar
“Hent min datter fra skole ”er mere passende. Overvej f.eks. “Betal tilbage”. Du vil sige “Du skal betale mig tilbage”, men ikke “Du skal betale mig tilbage”. Der findes et par ord, der kan bruges sammen til en anden betydning, men det er nødvendigt at forstå forskellen mellem “tilbagebetaling” og “tilbagebetaling”. Den første tjener som substantiv eller adjektiv, den anden tjener som et verbum. Jeg giver dig et andet eksempel. Overvej “Kom og hent det”. Vil du hellere gå med “Kom og hent det”?
Her er en yderligere forklaring: Du skal beskrive “hvad / hvem” inden du går efter “hvornår / hvordan”. Forestil dig at jeg kaldte nogen op og bestilte “Jeg vil have 3 af dem. Jeg vil have ekstra ost på to af dem.” før jeg specificerede, hvilket element jeg henviste til. Det er teknisk korrekt, men ikke passende.
Svar
Jeg ser nogle mennesker nulstilles i rækkefølgen af frasalpartiklen (op) ) og nogle lægger det endda ned som en britisk-amerikansk forskel. Falsk. Det har intet at gøre med nogen transatlantisk forskel, og op, at være en del af en frasekonstruktion kan komme enten før eller efter objektet, så længe det ikke er et pronomen – i så fald kan det kun komme efter: Jeg tager børnene denne gang / jeg henter børnene denne gang. Men- jeg henter dem (aldrig henter jeg dem).
Gå videre.
Den rigtige form er bestemt, jeg er på vej til at hente mit barn fra skolen.
Konstruktionen “på ens vej” kan kun efterfølges af et substantiv eller navneord svarende til – en placering – fysisk og bogstavelig eller metaforisk.
Jeg er på min vej downtown / til butikken / til dit sted / til arbejde osv.
Når det bruges i metaforisk betydning til at betyde at nærme sig et mål, grænse osv., kan det også følges af en ing-sætning – som fungerer et substantiv og har, hvad sprogforskere kalder “substantivitet”. Jeg er på vej til at slå verdensrekorden. Han er godt på vej til at blive fyret – han må hellere komme sammen,
I “Jeg er på vej til at hente mine børn fra skolen”, “afhente mine børn” arbejde mere som et substantiv (hvad jeg sagde ovenfor) snarere end et verbum, og får det til at lyde som om det er en slags slutmål eller mål og fungerer ikke i denne sammenhæng. Det er faktisk grammatisk korrekt, men giver ikke mening logisk, da det ikke passer til konteksten. “Jeg er på vej til at hente mine børn fra skolen” er korrekt, fordi “til” angiver formålet her. Hvorfor skal du derhen? At hente børnene.
Jeg kan dog se, hvorfor der dog ville være en vis forvirring her. Som jeg sagde, følges “på ens vej” normalt af et substantiv, der angiver det sted, man er på vej hen til. Og det mangler her, og “at hente børnene fra skolen” glider i den position. Det ville lyde bedre, hvis der var et substantiv, der gik forud for det. “Hun er på vej til at få nogle grøntsager” (lyder underligt, medmindre destinationen allerede var gjort klar før). “Hun er på vej til butikken for at få nogle grøntsager” er komplet, siger alt hvad du behøver at vide, og der er ingen tvetydighed.