Bedste svar
Lyrisk set er dette en af de enklere Dan-sange uden nogen fortællingsudvikling eller reel følelsesmæssig dybde. Lyikerne (med mindre ændringer) er permutationer af de samme fire linjer:
Bodhisattva, vil du tage mig i hånden Kan du vise mig skinnet fra dit Japan Gnisten fra dit kina, kan du vise mig Bodhisattva, jeg sælger mit hus i byen
Den mindre ændring er:
Og jeg vil være der for at skinne i dit Japan At gnistre i dit Kina, ja jeg vil være der
Dette er en satire på mode for Østlig mystik (Transcendental Meditation, Hare Krishna, Zen Buddhism osv.) I hippiekulturen i 1970erne. Frank Zappa fremsatte et lignende punkt med Cozmik Debris det følgende år (Mysteriemanden kom over / Han sagde, at jeg er ude af syne / Han sagde for et nominelt servicegebyr / Jeg kunne nå Nirvonna tonite) .
Bodhisattva-lyrikken skildrer en meget overfladisk og materialistisk karakter uden nogen reel forståelse af, hvad han siger. Det samme kunne gælde for albumets sarkastiske titel, Countdown to Ecstasy.
Som mange nye tidsalder tilhængere, mener han, at en Bodhisattva, en der har opnået Nirvana, men forblev i verden til at være fri sentient væsener fra lidelse, har alle svarene. Alt, hvad han skal gøre, er blot at give afkald på verdenen (‘sælge mit hus i byen’) og blive ført ved hånden ind i åndelig fremgang. Sangeren har lært ordene, men savnet pointen; chancerne for at møde en faktisk Bodhisattva er forsvindende lille, og under alle omstændigheder imødekommer de ikke ønsker, tilbyder oplysning eller løser andres personlige problemer.
Der er en bemærkning om kynisme under overfladen af lyrik. Ækvivalensen af skinner på dit Japan og gnist af dit kina – Japansk ware er stærkt lakket bordservice af papir-mache – kan afspejle en uanset uvidenhed om de enorme kulturelle forskelle mellem japanske og kinesiske åndelige traditioner og den skinnende, gnistrende overfladiskhed af deres tiltrækning til blinde vesterlændinge. Linjerne Og jeg vil være der for at skinne i dit Japan, at gnistre i dit Kina antyder, at det han virkelig søger er godkendelse fra en autoritetsperson , og alt hvad han tilbyder er en doven loyalitet.
Jeg tror, det er et tilfælde, hvor det der virkelig betyder noget er det fantastiske instrumentale spil, og teksterne hænges på melodilinjen som farverigt tøj for at tegne lytteren De bliver ikke mere meningsfulde i deres gentagelse, de synges med en upassende og glad entusiasme, som om sangeren allerede havde alt ordnet til sin fremtid; og der er en usund fornøjelse ved at gentage ordet Bodhisattva så ofte Kort sagt er det ikke så meget en sang som et lyrisk fragment, der pryder et melodisk motiv.
Svar
I et interview har Donald Fagen sagt, at mange af deres Tekster var baseret på mennesker og hændelser, de kendte personligt, som de skrev om uden at navngive nogen direkte (eller nogle gange bruge j bare et fornavn) og undertiden overdrevne ting for at skabe en historie eller mere interessante billeder.
Så på det grundlag vil jeg gætte det for Boddhisattva nogen, de kendte, var blevet forelsket i buddhisme på det, vi nu ser som en meget faddish californisk måde fra 1970erne; og som de var blandt de første, der kaldte “fad”.
De gjorde dette kald af fads og forfalskninger, som gode satirikere gør, mange gange, og de gjorde det til nogle af de mest forførende musikalske stylinger nogensinde hørt i populær musik.
guitar-bass.com.au