Bedste svar
Denne Wikipedia-artikel er meget nyttig til at forstå, hvordan folk i Stillehavet Nordvest taler engelsk.
Pacific Northwest English – Wikipedia
Et af nøgleelementerne er den barnesengede fusion. Hvis du er fra Oregon, udtaler du sandsynligvis disse to på samme måde.
Det samme gælder for merry-marry-Mary. Når jeg siger disse højt, bemærker jeg ikke nogen forskel.
Der er et par andre, såsom:
pen-pin
ten- tin
men-min
og andre korte “e” og “i” ord.
Denne blev jeg opmærksom på, da jeg underviste engelsk i Hong Kong. Mine elever blev ved med at rette mig, da jeg sagde ”pin”…. eller var det “pen”? … .. alligevel korrigerede de mig meget på en af dem. Det gjorde mig bestemt opmærksom på den måde, jeg taler på.
For det meste ligner den måde, Oregonere taler, på generelt amerikansk engelsk.
Svar
Ikke nøjagtigt. Det påvirkede dog amerikanske engelske sorter betydeligt.
Irsk havde mere adstrate indflydelse. På det tidspunkt, hvor den irske indvandring begyndte i 1820erne, eksisterede De Forenede Stater allerede, og amerikanerne havde allerede talt anderledes end briterne siden før 1700.
Irsk er ikke den eneste adstrate indflydelse. Skotter havde også en meget stor indflydelse på østkysten og appalachiske dialekter af amerikansk engelsk.
Interessant nok påvirkede irsk engelsk og skotsk engelsk konsonanterne for canadisk og amerikansk engelsk meget mere end vokalerne, men for australsk engelsk , det ser ud til, at det modsatte er tilfældet, og vokalerne blev påvirket, men ikke så meget konsonanterne. Jeg spekulerer på, at for amerikanske engelske sorter og australske engelske sorter / u / fronting til dels stammer fra irsk indflydelse, men australsk engelsk har mange diftonger, der også virker svagt irske.
Det er svært at sige med sikkerhed, fordi vi gør ikke har en tidsmaskine, og engelske vokaler bevæger sig rundt overalt uanset indflydelse udefra. Vokalerne kan være en tilfældighed.
Før massiv indvandring fra Irland var USA dog en ret jævn blanding af rhotiske og ikke-rhotiske dialekter. Efter masseindvandring dominerede rhotiske dialekter og var de eneste, der spredte sig vestpå. I mange amerikanske engelske dialekter [are] og [ð] er også udtalt som identiske med irsk [tʰ] og [d] snarere end den mere pan-dialektalt almindelige [f].
En indflydelse, som irsk muligvis har havde på alle dialekter af engelsk er uformel [n] i stedet for / ŋ / for -ing-suffikser. Nogle irsktalende udtaler under ingen omstændigheder suffikset -ing som [ŋ]. Jeg finder det mistænkeligt, at vi virkelig kun begynder at se -ing ord stavet -in efter 1820erne:
Der er en lille blip før 1800erne, men absolut intet før 1750. Irsk engelsk begyndte ikke at komme i kontakt med andre engelske dialekter, før irere begyndte at flytte til Storbritannien, USA, Australien, New Zealand, Canada osv. Der var ikke særlig meget irsk udvandring før 1750.