Bedste svar
De fleste af ph.d.-programmerne i gode amerikanske universiteter er godt finansierede. Så stipendiet dækker dine undervisningsomkostninger plus giver dig stipendium. Så der er ingen omkostninger ved ph.d.-programmet. Med stipendiet kan du nemt styre dine leveomkostninger plus spare nogle penge, forudsat at du administrerer din økonomi godt. Hvis du rejser til et andet land for ph.d. (i dette tilfælde USA), skal du betale for dine rejse- og indledende afregningsomkostninger i en måned eller deromkring. For ph.d.-ansøgning skal du aflægge nogle eksamener afhængigt af land (i USA, GRE og TOEFL), så du vil bruge penge på ansøgninger plus disse eksamensgebyrer.
Svar
Det er MEGET anderledes.
Advarsler: – Mine meninger er mine egne, samlet efter 10 år som professor ved UCSB, 7 år som ph.d.-studerende i Berkeley og mange ture til forskellige universiteter og samtaler med kolleger og venner i forskellige lande. Der er mennesker, der er mere erfarne og mere vidende end jeg, og jeg glæder mig over konstruktiv kritik og kommentarer. – Jeg taler ikke specifikt om din skole, USA eller europæer, så vær venlig ikke at blive defensiv og fornærmet. Der er undtagelser fra hver regel, og europæiske CS-afdelinger gennemgår betydelige ændringer som en gruppe. Nogle af disse ændringer vedrører politikker, der ligner mere dem, der findes i amerikanske CS-afdelinger. – Undlad venligst at antage antagelser om amerikanske skoler. Mange af kommentarerne på mit svar kommer fra europæiske studerende, der mener, at jeg kommer med uretfærdige antagelser om deres skole og derefter fortsætter med at udtale tæpper om amerikanske afdelinger uden konkrete beviser. Jeg kan ikke lide diskussioner med lukkede mennesker og vil gerne slet dette svar, bortset fra at dette synes at være det eneste med et amerikansk-baseret perspektiv. For at være retfærdig er et antal kommentatorer opmærksomme, retfærdige og konstruktive i deres kommentarer (tak).
– — For det første kræver de fleste (men ikke alle) skoler i Europa betydeligt kortere tid end ph.d.-programmer i USA. Dette betyder, at det ofte er tilfældet, at studerende, der modtager en ph.d. fra Europa, er mindre forberedt på forskning efter eksamen end deres amerikanske kolleger. F.eks. er en typisk ph.d. i Italien 3-4 år. Kvaliteten af programmer og rådgivere til side, det tager ofte 3 år at bare lære det grundlæggende i, hvordan man laver god forskning. Så modellen er helt anderledes, hvor post-docs er meget forventningen derimod begynder studerende i de bedste amerikanske programmer at være virkelig produktive i eller omkring deres 3. år. At lave en 5-6-årig ph.d. betyder, at der er mere kontinuitet, og flere studerende går direkte fra eksamen til akademiske eller forskningsjob uden postdoc. Vi så i USA en stigning i antallet af postdocs i tidsrammen 2006-2010, fordi af manglen på akademiske job efter den store recession. Men efterhånden som akademiske job er kommet sig, er antallet af postdocs i USA begyndt at vende tilbage til tidligere lave niveauer.
Jeg bemærker også, at i mange (igen, ikke alle, men mange) europæiske institutioner, der er faste retningslinjer for, hvor lang tid en ph.d. tager, og de er ofte mere magtfulde end individuelle beslutninger fra en studerendes rådgivere. Jeg mener, at dette ikke er tilfældet i de fleste amerikanske institutioner. Jeg har set studerende flyve gennem en ph.d. (om 3 år), fordi de opfandt en fantastisk algoritme og producerede en enorm indflydelse, og andre studerende slog langsomt igennem (8-10) år med en ph.d., simpelthen fordi de var langsomme med at producere forskningsresultater. Som fakultetsmedlem i et stort forskningsuniversitet i USA ville jeg personligt aldrig afmelde en studerendes speciale (som rådgiver eller komitémedlem), medmindre bidraget (og publikationerne) var væsentlige nok til at retfærdiggøre specialet og graden. Omvendt er ikke imod at tage en studerende på 2-3 år, hvis de kan tilfredsstille kravene og producere en stor mængde effektiv forskning (selvom det kræver en fantastisk produktivitet pr. gang).
Klasser og MS-grader. Personligt mener jeg, at klassekrav ikke har meget at gøre med dette. Stanford krævede tidligere 0 klasser, men producerede ikke kandidater hurtigere. Klasser tager tid, men kan ofte komme hurtigt op forskning ved at udsætte studerende for nye ideer og potentielle forskningsemner. En MS-grad giver ofte kun ringe eller ingen fordele ved at forkorte ph.d.-varigheden i USA. Mens mange kommentatorer korrekt påpeger, at europæiske ph.d.-programmer generelt kræver en kandidatgrad, påpeger jeg ud så mange Amerikansk baserede ph.d.-studerende får også deres MS, inden de tilmelder sig ph.d. Jeg har studerende af begge slags i mit laboratorium, og det betyder generelt ikke meget, medmindre MS-graden kommer fra en afdeling, der fungerer på samme måde som mit laboratorium. Men det er ikke tilfældet for mange internationale studerende, og studerende, der kommer ind i en MS, har desværre lidt gavn af deres ekstra år, og de fleste tager stadig det samme antal år at afslutte.
Undtagelser. Der er et stigende antal undtagelser fra udsagnene ovenfor. Et lille, men stigende antal skoler har bevæget sig mod den amerikanske model med hensyn til længde og dybde, inklusive (fra toppen af mit hoved og ikke begrænset til) EPFL, ETH, MPI (ledet af SWS men muligvis andre laboratorier). Som et resultat betragter amerikanske skoler disse afdelinger med de samme målinger som nogle af de bedre amerikanske programmer.
Jeg tror, at når det kommer til emner / forskningsfrihed, er det meget program / lab / rådgiver -specifik ting. Alle er (i det mindste noget) begrænset af finansieringskilder, så det varierer på tværs af professorer / grupper, men er sandsynligvis ikke en USA-centreret eller Europacentreret ting.
Med hensyn til jobmuligheder , Jeg vil sige, at vi typisk ikke ser et stort antal europæiske ph.d.-kandidater få akademiske jobtilbud i USA. Der er helt sikkert undtagelser (igen, EPFL, ETH, MPI, Cambridge kommer til at tænke), og ofte har kandidaten gjort en postdoc ved et top-amerikansk program med stærke støttebreve fra den gruppe.
Alt i alt vil jeg foreslå at fokusere på kvaliteten af forskergruppen snarere end skolen. Hvis omdømme prof gruppen er god nok, det betyder ikke meget, om det er i Storbritannien / Europa eller i USA. Se på de bedste konferencer i dit emne, du er interesseret i, og bemærk, hvor de fleste papirer kommer fra. Det er dit bedste tip til, hvilke skoler der har de bedste CS-afdelinger i dit område, og hvilke skoler du skal målrette mod.