Bedste svar
Min søster og jeg har haft en løbende debat i årevis om et emne, der er tangentielt relateret til dette spørgsmål.
Debatten drejer sig om selve ironien og definitionen af den. Som litteraturstuderende er det, hvad jeg lærte om ironi:
Der er flere forskellige typer ironi.
Den første er en slags set i hverdagssituationer og interaktioner mellem mennesker. I mangel af en bedre betegnelse kalder jeg normalt dette “situationel ironi.” Dette kan defineres således: En uoverensstemmelse mellem forventning og virkelighed. En mand er bange for at komme på et fly, fordi han er bange for, at han vil dø, når flyet styrter ned (et eksempel, som Alanis Morrissette-fan genkender). Da fly statistisk set er den sikreste måde at rejse på, er der næsten ingen chance for, at denne person vil dø i et flystyrt. Så for at flyet faktisk styrter ned, efter at manden endelig har overbevist sig selv om deres sikkerhed – i det mindste i det omfang, at han er i stand til at få sig selv ombord på et – er frygtelig ironisk.
Den anden type ironi er virkelig den, du spørger om: det er dramatisk ironi. Definitionen af dramatisk ironi er lidt anderledes end situationel ironi. Dramatisk ironi, som jeg blev undervist, defineres som en uoverensstemmelse mellem, hvad en karakter tænker eller siger, og hvad læseren eller seeren ved er sandt. I hjertet af det er der virkelig ikke meget forskel på denne og situationelle ironi bortset fra sammenhængen. Et eksempel på dette er en af mine yndlingslinjer fra filmen Terminator 2. En karakter har bestilt en kop kaffe fra en automat, og den kommer med en simuleret pokerhånd trykt på koppen. Han udbryder til sin kollega: ”Hej! Jeg har fuldt hus! ” Så smiler han og mumler for sig selv: “Må være min heldige dag!” Men mens dette er sket, har den dårlige fyr sneget sig på ham, og seeren ved allerede, at der sker noget dårligt. Tegnet vender sig om og bliver dræbt af skurken på en grufuld måde. Bestemt ikke hans heldige dag.
Så hvilket formål tjener dette? Det kommer an på. Det kan tjene til at fremhæve visse træk i tegnene. Eller det kan tjene til at vække visse følelser hos læseren / seeren. Det kan endda tjene – som det gør i mange tilfælde – som en kilde til humor. Under alle omstændigheder synes det næsten altid at være en katalysator for noget andet – patos, humor, frygt. Efter min mening er det et nyttigt værktøj.
Svar
Hej der.
En ironi i litteraturen er en enhed, hvor det modsatte er beregnet fra det virkelig vises. Forfatteren har i denne situation til hensigt at appellere til hans publikums kræsne kapacitet. Hvor publikum er i stand til at forstå forfatterens intention, så opnås formålet med ironi. Forresten kunne ironi være situationel, dramatisk eller verbal.