Bedste svar
Åh, men det gjorde de.
Gjorde de nogensinde .
Du kender det vedvarende rygte om, at der er uudgivne Beatles-numre, der er så vanvittige uden for muren, at bandet ikke vil lade dem være frigivet?
Og at disse numre er blevet rygtet at være på forskellige tidspunkter, Whats the New Mary Jane?, indtil dette nummer faktisk blev frigivet i 90erne og viste sig at være et meningsløst Lennon ditty med en overvældende freakout i slutningen?
Eller Carnival of Light, som vi ved kun var femten minutter af Beatles uberettiget bashing instrumenter, men som er så storet at folk faktisk laver falske versioner af det til YouTube?
Nå, ingen af disse er de virkelig skøre ting.
De mest bizarre ikke udgivne Beatles-numre er deres Christmas Records , som de lavede til deres fanklub nogensinde år fra 1963 til 1969. De blev sendt ud som flexi-diske til fanklubmedlemmer, og i 1970 blev de samlet på en LP og sendt ud igen. (Faktisk blev julepladen fra 1965 aldrig sendt til amerikanske fans, fordi Beatles ikke nåede det i tide til mail-out.)
Det følgende er en redegørelse for julepladerne fra 1963– 67; ikke af deres fremstilling, som normalt blev skubbet ind i slutningen af en optagesession, men som lejlighedsvis var lidt mere detaljeret, men af deres indhold, for selvom de har været meget bootlegged, er de kun officielt frigivet på vinyl. / p>
Jeg har valgt ikke at behandle julepladerne fra 1968 og 1969 i dette svar, dels fordi pladshensyn går imod det, men også fordi Beatles fra 1968 og frem indspillede deres juleplader bortset fra hinanden, og det viser. De er lige så interessante på deres egen måde som de tidligere juleoptegnelser, men mere trist. Jeg kan give en redegørelse for dem en anden gang, hvis nok mennesker finder dette svar interessant.
The Beatles Christmas Record (1963)
I begyndelsen af 1963 havde Beatles udgivet deres første single Love Me Do, som havde gjort det moderat godt.
Ved udgangen af 1963 var de den største ting i britisk kultur. Deres andet album With the Beatles var på hver teenagers juleliste. De havde haft tre nr. 1 singler. De havde spillet London Palladium og Royal Variety Performance. Skramle dine smykker var sket. De var konger.
Og så samlede de sig i Abbey Road Studio Two den 17. oktober 1963 for at lave deres første juleplade. Presseansvarlig Tony Barrow havde skrevet manuskriptet.
De havde på det tidspunkt ingen måde at vide, om de nogensinde skulle få gjort det igen.
Pladen begynder med band, der synger Good King Wenceslas, med nogen, der tilfældigt ryster på slædeklokker og Lennon synger i et bevidst lavt register for at markere sig ud fra de andre. Næsten straks mister han interessen for at synge de faktiske ord:
Den gode konge Wenceslas kiggede ud
På Stephens fest.
Som den langsomme stråle omkring
Dyb og sprød og sprød.
Viste støvlen lyst i går aftes
På den grusomme mosky.
Henry Hall og David Lloyd,
Betty Grable også for-ooo-oooo.
Så starter beskederne.
Hej, dette er John, der taler med sin stemme. Vi er alle meget glade for at kunne tale med dig sådan på denne lille smule plastik. rekord når dig i slutningen af et rigtigt gearår for os. Og det skyldes dig. [ Her begynder han at glide ind i en sangsangstemme, som om han ikke kan generes at lyde som om han mener det. ] Da vi lavede vores første plade på Parlophone [ falsk amerikansk accent ] mod slutningen af nittenogtredive, [ normal ] vi opede alle ville have det, der allerede havde været vores type musik [ for entusiastisk børns underholdningsstemme ] allerede i flere år! [ normal ] Men vi havde ingen idé om alle de ting, der var i vente for os. Det hele skete virkelig, da Please Please Me blev et nummer et hit, og efter det, ja, cor the blimeys, [ uforståelig ]. [ flad deadpan-stemme ] Vores største spænding i året, vel antager det, at det må have været toppet regningen i London Palladium og derefter kun et par dage senere opfordret til at deltage i Royal Variety Show.[ begynder at fløjte God Save the Queen; de andre deltager, Han genoptager med sin normale stemme ] Denne gang sidste år var vi alle sammen døde, fordi Love Me Do var kommet ind i top 20, og vi kan ikke tro, at [ børns underholdningsstemme ] så mange ting var sket MELLEM allerede! [ normal ] Lige før jeg sender dig over til Paul [ yips som en lille hund ] , Jeg vil gerne sige tak til alle de Beatle-folk, der har skrevet til mig i løbet af året, og alle, der sendte mig gaver og kort til min fødselsdag, som jeg prøver at glemme, i oktober. Jeg vil meget gerne svare personligt til alle, men jeg har bare ikke nok penne. I mellemtiden synger [ ] Gary krymper til dig, gary mimbo til dig, gerry bable kære jul, tillykke med min fødselsdag også.
McCartney leverer sin egen Barrow-skrevne besked temmelig mere ligetil, bortset fra at kun et par linjer ind, nogen åbenbart klemmer eller jabs ham, fordi han udbryder Ow! og fniser derefter de næste par øjeblikke. Han leverer en anmodning om, at bandet ikke får flere jellybørn, fordi de har mere, end de ved, hvad de skal gøre med.
Han siger en interessant ting:
Nå. Masser af mennesker spurgte os, hvad vi bedst kan lide, ysee, koncerter eller tv eller optagelser. Vi kan godt lide at lave sceneshows, for det er, det er dejligt at høre et publikum hygge sig, men det, vi bedst kan lide, tror jeg alligevel, går ind i lydstudiet, [ Lennon er hørbart enig med ham ] elsker det, at lave nye plader, hvilket er, hvad vi har gjort hele dagen, før vi startede på denne specielle besked. Det, vi gerne vil høre mest, er en af vores sange, du ved, tager form i et optagestudie, en af dem, hvad John og jeg har skrevet, og derefter lytter til båndene bagefter for at høre, hvordan det hele fungerer .
Så allerede i 1963 foretrak de optagelse frem for at spille live. Eller kunne i det mindste lide, at man troede det.
I slutningen af McCartneys meddelelse sprænger Lennon ud i en gengivelse af Good King Wenceslas på forvrænget falsk tysk.
Starr giver hjertelig Glædelig jul ønsker fansen og bliver derefter bedt af Harrison om at synge Good King Wenceslas, hvilket han gør i stil med en lusende lounge-sanger, da de andre klinger fingrene bag sig.
Harrison starter sin besked med Tak, Ringo – vi ringer til dig. I modsætning til hans image som den mest sullen Beatle lyder han livlig og entusiastisk og gør et punkt med at takke fanklubarrangørerne, Ann Collingham og Bettina Rose, for ikke at nævner Frieda Kelly i Liverpool.
Han slutter med en lennonsk blomstring, der får dig til at indse, hvorfor folk på det tidspunkt havde så svært ved at fortælle bandmedlemmerne:
Og jeg vil bare gerne sige: [ synger ] Det lyste lyste den nat, skønt vinteren var grusom, da en svinekød kom i syne og samlede vinter gru-uu-el. ’
De afslutter med en voldsom udbrud af Rudolf det røde næse rensdyr, som næsten øjeblikkeligt opløses i latter. Lennon afprøver Ricky the Red-Nosed Seagull, ler derefter og siger med en hånende blomstrende stemme Glædelig jul, alle sammen!, Da de andre slutter sig til ham.
Underligt som den første Beatles-juleplade var , tingene ville blive mærkeligere.
En anden Beatles-juleplade (1964)
Et år senere.
JFK er blevet myrdet.
Beatles har erobret Amerika og verden.
En hård dag “s Night har været en hitfilm. De har turneret overalt. Sean Connery som James Bond har lavet en sur vittighed om dem i Goldfinger . De er mest berømte band i verden; de mest berømte fyre i verden.
De kan sikkert ikke blive mere berømte end de allerede er?
Det er 26. oktober 1964 . Julen er uger væk. De er lige færdige med at indspille Beatles til salg , der frigives i tide til julemarkedet .
Det begynder med rytmisk klappning, derefter en version af Jingle Bells bankede ud på studio klaveret med yderligere kazoo og mundharmonika og et af bandet synger med en idiot stemme.
Og så begynder det. De lyder mere hæse, mere trætte. Ældre. Eller måske jeg Jeg projicerer bare:
McCartney: Hej alle sammen, dette er Paul, og jeg vil bare takke jer alle for at have købt vores optegnelser i det forløbne år. [ hørbart underholdt ] Vi ved, at du har købt dem, for salget har været meget godt, ser du.Ved ikke hvor vi ville være uden dig, virkelig.
Lennon: Måske i hæren.
McCartney: Vi håber, du har nydt at lytte til pladerne lige så meget, som vi har nydt at smelte dem. [ griner ] Nej, det er forkert! Oprettelse af dem. Vi er i nummer to i øjeblikket i EMI og tapper denne lille besked til dig. Dette er det samme studie, som vi har brugt hele tiden, siden de gamle dage med Love Me Do. For mange år siden ser det ud til …
Lennon: Åh, det var dagene. [ under McCartneys næste linje ] Sultende…
McCartney: Nå , det handler om alt, tror jeg, undtagen for at ønske jer alle en god jul og et meget nyt år. Nu sender jeg dig videre til John. [ sang til sangstemme ] Joh-ho-hon ?!
Lennon: [ trinvis tuberkulær hoste og rensning af halsen ] John-John taler *. Tak alle jer, der købte en bog til mig. Tak, folkens, for at købe det, det var meget praktisk. Og der er snart en anden. Det siger inden [ McCartney griner; Lennon fortsætter med en stilt stemme som for at understrege, at han læser ] Håber du også køber det. Det bliver det sædvanlige affald, men det koster ikke meget . Y’see. [ til side, sardonisk ] Det er det gode tilbud, vi vil slå op. [ læsning igen ] ‘Jeg skriver dem i min fritid’, der står ere. Det har været et travlt år –
McCartney: [ off mic ] Skrev du dette selv?
Lennon: Nej. Det er nogens dårlige håndwroter. [ fortsætter med stilt stemme ] ‘Det har været et travlt år, Beatle-fliser, på en eller anden måde, men det har været et godt år. -Også. Dine fans har sørget for det. ’[ en af Beatles bliver ved med at fnise i baggrunden ] Side to. [ de andre griner ] ‘Mange tak og en god jul og et glædelig goo-år.’ Crimbo måske? Og jeg giver dig til George, som taler til dig … [ pause, råber pludselig øverst på stemmen ] NU!
Harrison: Tak John, tak. [ falsk entusiastisk stemme ] Hej der! [ normal ] Jeg vil gerne takke jer alle for at se filmen. Spect mange af jer så det mere end én gang.
Lennon: [ off mic ] Det gjorde jeg.
Harrison: Gjorde du det? Det gjorde jeg også. Tak alligevel, for det gør os meget glade, ved du det. Vi havde en stille tid med at klare det. [ nogen griner, Harrison humrer og indser, at han fejlagtigt læser Barrows håndskrift ] Faktisk gjorde vi det ikke, vi havde en fantastisk tid at gøre det, og vi er glade for, at det viste sig okay, [ falder ned i en tyk Liverpool-accent ] den næste skal være helt anderledes skyder vi det i februar-roo-erry. Denne gang vil det være i farve.
Lennon: [ off mikrofon ] Grøn.
Harrison: Det bliver en stor forret, vi mener. [ Lennon laver en meget høj scenisk latter, A-HA-HA-HA-HA! De andre deltager, Harrison forsøger at tale over dem ]
Lennon: [ i en stærk walisisk accent ] været for a [-] har du, Megan? *
Harrison: Og vi kan muligvis snart se jer alle sammen! Håber det alligevel, alt det bedste og et godt nytår og en god jul og her er Ringo.
Starr: Tak George. Ringo her. De andre har takket dig for diskene og for Johns bog og for alt, åh nej, for at nyde filmen. Jeg vil gerne takke dig bare for at være fans . Det har været et sjovt år, ved du, et minut er vi i England, næste minut er vi væk. Forvent at du spekulerer på, hvor vi har været. [ De andre ler ]
McCartney: [ off mic, stadig griner ] Så er vi også.
Starr: Nå , Beatle-folk [ lyden af en plade, der bryder ], vi har været i Australien og Amerika og New — hvem dropper det? —New Zealand og Australien .
Harrison: Og New Zealand.
Starr: Og New Zealand. Så meget rejser! Men du er blevet loyal, ikke? Under alle omstændigheder slog disse lufthavnsmodtagelser os ud, mand, store.
McCartney: Dig.
Starr: Nå, det handler om det fra mig, jeg vil bare sige, alt det bedste til jul og et godt nytår.
A klaver begynder at spille folkeditty Oh Can You Wash Your Fathers Shirt, og bandet slutter sig til med råb af Happy Christmas! ledsaget af lyden af løbesko * og deres stemmer falmer ind i en massiv efterklang.
Kommentarer:
“ John-John taler .” Lennon hentede McCartneys gentagelse af sit navn. Dette har måske eller måske ikke været en henvisning til John F. Kennedy Jr, hvis barndomskælenavn angiveligt var “John-John” (faktisk var det ikke “t) og hvis tilstedeværelse ved hans farens begravelse blev bemærket i verdenspressen. Amerikanske læsere er måske ikke klar over, i hvilket omfang Kennedy-mordet blev dybt mærket i Storbritannien på det tidspunkt og meget tæt dækket.
Har været i en [-] ve dig, Megan? : Denne linje er redigeret hørbart. Studiedialog optaget på masterbåndene viser, at råben Har du været lort, har du Megan? var en af Beatles løbende vittigheder i denne periode.
Løbestøvlerne og medium bevidsthed stammede fra bandets kollektive kærlighed til BBC-komedie-radioserien The Goon Show , men den generelle luft af muntert ikke-give-en-ting var helt deres egen.
Det følgende år, julerec ord ville blive endnu mere fremmed.
The Beatles Third Christmas Record (1965)
Hjælp! har været et andet hit.
De har næsten spændt efter Beatles til salg , men er kommet sig og har opdaget cannabis og begynder at lave de bedste poster i deres karriere.
De er større end konger på dette tidspunkt. De er halvguder.
Dette var første gang, bandet tydeligt havde besluttet, at ad-libbing var vejen at gå, og sidste gang Barrow bidrog til manuskriptet til pladen. Dette blev lavet den 8. november 1965 under Rubber Soul sessionerne.
Bandet svinder hurtigt og synger en tøff, rauk, helt ude -of-tune version af “I går”.
Starr : Glem ikke, julen kommer! Åh, det minder mig om, lad “s lave en juleplade.
McCartney : Lad os lave en juleplade!
Starr : Hvad skal vi sige?
Uidentificeret stemme, mulig George Martin : Den “en god idé.
Starr : Du skal takke alle. Husk at – – takke … du kan ikke ad lib for meget, du ved, du savner …
McCartney : [ med en falsk amerikansk stemme ] Hvorfor takke dig, Johnny, det har været, øh dejligt at kende dig. [ normal ] Vi vil gerne takke alle for alt det præ sender dette år … og til buyin “pladerne …
Lennon : Især de tyggede stykker tyggegummi og spillekortene lavet af trusser.
Harrison : På vegne af John og jeg, George taler, vil jeg gerne takke dig til alle julekort og gaver og fødselsdagskort og gaver og alt sammen også. Også.
Lennon : [ i en uhyggelig bassomuld, næsten så lav for at være uhørlig ] På vegne af George og jeg “vil jeg gerne” takke y “alle f” r Chr “stm” s pr “snts og alt det andet.
Harrison : Tak.
McCartney : Nå, Ringo , hvad har vi gjort i år.
Starr : Jeg ser, at du ikke har barberet dig igen.
McCartney : [ i nøjagtig samme tone som før ] Nå, Ringo, hvad har vi gjort i år?
Starr : Vi har gjort mange ting i år, Paul.
McCartney : Ja?
Starr : Nå, vi har været væk , og vi har fået mange gaver sendt til vores fødselsdage og jul, og vi vil gerne takke dig for gaverne og kort.
Lennon : [ synger i en perky skotsk croon, når nogen strummer guitar bag sig ] “Glædelig jul til jer, lyttere, hvor i e” er I crenn the dhuuu, vi balang til Eddinbarrie, don “tcha nøgen nej, åh vi” skal juble Jack McGregor på hans bannie hoo, Heck din Bonnie Christmas med et pund irsk gryderet. “
Harrison : [ høfligt ] Tak, John.
Lennon : [ chanting in an efterligning af en stemme til minstreleshow ] “Nede i dug med den sorte dej”, vi fik noget, vi fik noget, nede i dug med den “sorte dej, vi fik noget, vi fik noget. “
[ Bandet begynder at lave en up-tempo version af” Auld Lang Syne “. ]
McCartney : [ med en West Country-stemme ] Nå, pels af ol “lang syne, det minder mig om, Ringo.
Starr : Ja.
McCartney : Sidste år.
Starr : Vi var her.
McCartney : Vi var her. Rund den samme gamle mikrofon. Nede i Studio Two.
Starr : Samme gamle guitar, samme gamle ansigter.
Lennon : [ begynder at lave en meget slævig lounge-sangerudførelse af Four Tops” “Det er den samme gamle sang”. Dette fører til vokalprotester fra de andre ]
Harrison : Copyright, Johnny!
Starr : Kan ikke sige det.
McCartney : [ tyk arbejder – klasse Liverpool accent ] Hej, eh, okay, eh, hvad vi skal gøre hvad ” s outa copyright?
Harrison : Eh …
Lennon : [ endnu tykkere, faricisk krigsførende Liverpool-accent ] Hvordan “bout” Vi samler lillaer i en gammel brun sko “? *
McCartney : [ tankevækkende kæmpestøj ]
Starr : Ja, det er uden ophavsret. Lad os spille en anmodning til alle drengene i BA .ORE *
McCartney : [ spiller stadig arbejderklassen Scouser ] Yeah, awright.
Starr : Hvad skal vi spille for dem, for de er nogle, vi har nogle fans i styrkerne, ved du det.
Lennon : [ fedtet indbydende stemme ] Nå her i München er det ikke helt så fint som det er i London. Vejret er ikke dårligt …
Starr : [ taler over ham i en pæn engelsk accent ] Nå, Kenneth, vejret regner her, det er ikke særlig godt.
Lennon : [ stadig fedtet ] Åh, det er ikke dårligt her, men ved du, vi har lidt regn og alt det der.
[ Pause. Tilfældig guitar noodling .]
Starr : Hold øje med. Fem-vejs link-up.
Lennon : [ stadig fedtet ] Hvis du har nydt dette program, skal du indstille til to ni tre en fire fem seks syv megacykler. Hvis du ikke kan finde det, skal du slippe det.
[ De begynder at synge en voldsom, yowling version af “Auld Lang Syne” ]
Lennon : “Bør gammel bekendt glemmes og aldrig kommer i tankerne …” “
McCartney : “Kina!”
Lennon : “Jeg” m i Vietnam, hvor [ uforståeligt ] … “
McCartney : “Kina!”
Lennon : “Og se på alle disse kroppe …”
Harrison : “Jordan!”
Lennon : “Floatin” i floden … “
Starr :” Jordan! “
Uidentificeret stemme : Nå, det ser ud som om det handler om det i år.
Uidentificeret stemme : Nå, det skulle dække hans hjul.
McCartney : Vi har helt sikkert prøvede vores bedste for at … øh …
Starr : Venligst alle?
McCartney : Venligst alle, hvis vi ikke har gjort det, vi kunne “gjort, har vi prøvet. *
Lennon : [ fedtet ] Og hvis du ikke har din, skal du sende fourpence ind og få en gratis.
Harrison : [ suavely ] Og da vi samlet om julemikrofonen her i studiet, kan vi kom godt sammen med en lille julebesked til dig.
McCartney : Hvilket går sådan som dette.
Lennon : [ synger ] “Julen kommer kun en gang om året, men når det kommer, ved du det “er her, fordi vi” har [ humrer, gør det til et underligt, kvalt, uartikulært stønn som for at dække over det faktum, at han ikke kunne nk af flere tekster ]
[ Pause ]
Harrison : [ deadpan ] Sang –
bandet : [ synger ] “Julen kommer kun en gang om året men når det gør det, giver det god mod, fordi vi “har [[div id =” 40216257ca “> uartikulerede stønn og grunter ] for Chriiiiistmas”
[ De lancerer i en frygtelig out-of-tune version af “Yesterday”, der klimakserer med “Velsigne jer alle på juledag” ]
Lennon : [ mens de nynder bag ham; med en lidt ildevarslende stemme ] Dette har vist sig at være et stort år for os … et af vores største år … siden vi kan huske. Og vi kan huske … mange store år. Og især dem i udlandet, og de af jer i B.O.R. to fire fem syv otte tre. “Fordi mange af os her vil ønske en masse af dig der, og vejret er helt okay, tak. Og glem ikke, det gamle, det nye, nogle folk blå, nogle folk grønne, men du tager ikke mærke til dem, det er en helt hvid politik i denne gruppe.
[ De slutter “I går” igen med endnu mere dårlig sang end normalt og slutter på “Velsigne jer alle på juledag” ]
Lennon : … Men en gang om året.
Starr : Aye, og når det kommer, bringer det godt mod.
[ En pause, og de begynder at synge “juledag” igen og griner. Reverb bringes langsomt op, når deres stemmer svinder. ]
Lennon : Okay, falm i tredive, allieret.
McCartney : [ griner, tyk Scouse-accent ] Okay, sluk det røde lys !
Lennon : [ ligeledes Scouseing op; på en måde som en ivrig rocknroll-entertainer ] Dette er Johnny Rhythm, der bare siger “god nat til jer alle, og Gud velsigne jer!
McCartney : Awright, ja, eh … det fik det gjort da. Øh … hvad skal vi gøre nu?
Harrison : [ tilslutning i Scouse ] Har han slået det fra?
McCartney : Jeg tror, han “som.” Ave du slukkede for det, la?
Harrison : Hej, basher?
Lennon : [ mumlende ] Og de er stadig de samme drenge.
Harrison : Sluk for det, basher!
[ Fade ]
Kommentarer:
BAORE : en hentydning til den britiske hær af Rhinen, som oprindeligt var på plads efter 2. verdenskrig for at kontrollere Rheinland, men som blev en del af forsvaret mod de sovjetiske bloklande Britiske servicemedarbejdere i BAOR fik undertiden rabatter eller særlige tilbud. Ringo tilføjer et E i slutningen som en ringingoisk hentydning til RE, Religious Education, et emne i britiske skoler.
Vi “ ll Saml lilla i en gammel brun sko : Vi samler lilla er en 1945-sang af Ivor Novello, som blev sunget af rollebesætningen af The Goon Show i slutningen af hver udsendelsesserie. Harrisons sang Old Brown Shoe ville ikke Skal ikke skrives indtil 1968, tre år efter at denne optagelse blev foretaget.
Venligst alle, hvis vi ikke har gjort det, vi kunne “gjort, har vi prøvet. : Denne linje var loopet af beboerne i 1977 og brugt som et af de grundlæggende elementer i deres ekstraordinære Beatle-collage, Beyond the Valley of a Day in the Life, A-siden af The Beatles Play the Residents og Residents Play the Beatles.
Julepladen fra 1965 var stadig med rimelighed klar: sjov, spontan, underlig og i fuld overensstemmelse med bandets nutidige interesse for det, McCartney kaldte komediesange.
Pladen fra 1966 var sindssyg.
Beatles fjerde juleplade – Pantomime: Everywhere Its Christmas (1966)
Det er 25. november 1966 .
De har lavet og frigivet Revolver , der ligesom alle deres albums hidtil har haft et billede af dem på omslaget, men for første gang er de ikke t kigger på kameraet men på hinanden.
De er blevet truet med livet i USA og er bange for sikkerhedstjenesterne i Filippinerne.
De afsluttede deres sidste turné på Candlestick Park, San Francisco den 29. august.
De vil aldrig turnere igen.
Lennon har skrevet og omskrevet Strawberry Fields Forever i flere uger. De begynder at indspille det om et par dage.
Bandet begynder som altid med en sang, ledet af McCartney i fuld hals i vaudeville hamminess:
McCartney : Overalt hvor det er jul, overalt er det sonnnng-ah, London!
Lennon : Paris!
Harrison : Rom!
Starr : Og New York!
McCartney : Tokyo, Hong Kong, åh, overalt hvor det er jul !
Lennon : Og jeg m orf at deltage i jublen!
Harrison : Overalt er det jul!
Starr : I slutningen af hvert år!
Band : Åh, overalt er det jul i slutningen af hvert år!
[ Opløs op på en mærkelig klaverfigur og en mystisk kor sang, der lyder som “Oromang er, oromanger, oromanger, ohhhh. “]
Lennon : Vores historie åbner på Korsika. På verandaen er der en skægget mand i briller, der dirigerer et lille kor.
Band : Orowanger, orowanger, orowanger … [ falmer ]
[ Crossfade til fjern yodelling .]
Starr : I mellemtiden, højt i de schweiziske alper, munger to ældre skotskere på en sjælden ost.
Harrison : Mmm, vidunderlige ting, dette, Agnes?
Lennon : [ knirkende gammel mandstemme ] Aye, “s vidunderlige ting.
[ En jod ]
Lennon : [ højtidelig ] Jeg er stående i indgangen til hovedteltet. Straks bag mig er festlighederne allerede begyndt.
[ Lyden af bandet efterligner en vild fest; briller klirrer , griner, taler]
Lennon : [ brassy stemme ] Sig mig, nyder du vinen?
McCartney : [ smarmy lakejestemme ] Jeg er virkelig din højhed.
Uidentificeret stemme : Min konge ser ud til at hygge sig i aften!
Uidentificeret stemme : Jeg har faktisk ikke set ham i så god form siden oktoberfestivalen!
[ Mere festlyde og raucous stemmer. Græd af “Er der en læge rundt” ere? “. Fade ]
[ Fløjtelyde ]
Harrison : Samtidig som dette, i kaptajnens rede ombord på HMS Tremendous, foreslås en skål.
Starr : [ inderligt ] Til hendes majestæt!
Bandet : TIL Hendes MAJESTÆT!
[ Uforståelig stemme på skibets intercom. Fade ]
McCartney : [ blidt ] Bjørnen Podgy og Jasper kramede sig sammen om den uoplyste ild i midten af rummet.
Harrison [ falsetto ] “Der er ikke flere kampe tilbage, Podgy.”
McCartney : Sagde Jasper.
Lennon : [ ekstremt uhyggelig og meget langsom murring ] ” Køb så noget, Jasper, gammel ven. “
McCartney : Sa Podgy.
Lennon :” Lav en liste, og bagefter går vi i butikken og køber tændstikker og lys og boller. “
Harrison : “Der er ikke mere papir at skrive på, Podgy.”
Lennon : “Ingen grund til at bekymre sig, Jasper.” [ lyden af siderne ] “Du fortsætter med at sige til dig selv” Tændstikker “, og jeg vil fortsætte med at sige” Stearinlys “, indtil vi når butikken. Så behøver vi ikke skrive det ned. Vi husker det. “
Harrison :” Hvem “husker boller, Podgy? “
Lennon :” … Vi vil begge, Jasper. Kampe. “
Harrison : “Stearinlys.”
Lennon : “Matches.”
Harrison : “Stearinlys.”
Lennon : “Matches.”
Harrison : “Candles.”
[ Fade ]
McCartney : [ posh BBC stemme ] I de lange mørke korridorer i Felpin Mansions smækker en dør.
[ dørslam ]
McCartney : Og den skyggefulde figur af grev Baldur vises. Greven er den excentriske søn af baron Landsburg, opfinderen af stativet. Han taler.
Lennon : [ Tysk accent med en midtatlantisk twang ] Guten Tag, meine Damen und Herren! Velkommen til Felpin Mansions. Butler vill viser dig til dine værelser. Butler!
[ Støvler løber ]
Starr : [ ivrig ] Ja sir?
Lennon : Vis ze damer “n” herrer til zeirrum.
Starr : Ja sir. Kom denne vej, tak.
[ Boots kører. Bank ]
McCartney : [ påvirker en sydengelsk accent ] Kom ind?
Lennon : Må jeg komme ind?
McCartney : Kom ind, grev.
Lennon : Må jeg?
McCartney : Åh, ja, kom ind.
Lennon : Ah, tak. Jeg overvejer, om du kendte nogen sange fra de gode gamle dage.
McCartney : Åh godhed. Ja, bekymre dig ikke om det partitur. Jeg hører, at baronen kan lide en god gammel melodi.
[ Klaver begynder at vampere ]
Lennon : Ja, det gør jeg.
McCartney : Det gør jeg også, tæller. Det gør jeg også. Men de er alle melodier, er det ikke? Du skal ikke bekymre dig, jeg spiller denne, han kan godt lide denne. Lyt til denne. [ synger ] “Vær venlig ikke at bringe din banjo tilbage, jeg ved, hvor den har været. Jeg var næppe væk en dag, da det blev den scene. Banjo, banjo, hele tiden kan jeg ikke glemme den melodi, og hvis jeg nogensinde ser en anden banjo, går jeg ud for at købe en stor ballon.
Bandet : [ ikke helt enig i ordene ] “Og hvis jeg nogensinde ser en anden banjo, går jeg ud at købe en stor / legetøjsballon. “
[ Gentag indtil falmer ]
McCartney : [ højtidelig ] Ja … overalt, det er jul.
[ Reprise af “Overalt hvor det er jul” fra toppen af optagelsen. Fade ]
Der er tidspunkter, hvor alt hvad du vil gøre er at tilslutte sig Bill Hicks “kommentar om, at Beatles bare var utroligt høje meget af tiden.
Men en anden måde at se på Beatles fjerde juleplade er, at det er bandet, der trækker sig tilbage i sig selv: trækker sig tilbage fra direkte engagement med publikum og glæder sig over sin egen private verden.
Energien er stadig høj, og de prøver stadig at være underholdende, men den tager form af en Goon-lignende serie af ufærdige skitser og halvt huskede stykker film, skuespil og bøger Episoden Jasper og Podgy er som en sammenblanding af 50ers britiske børnebøger og Samuel Becketts Endgame . McCartneys banjo sang er delvist nyskabende sange og til dels selvspott.
Alligevel var det 1966.Julepladen blev lavet imellem sessionerne for Lennons “Strawberry Fields Forever”, hvilket på en eller anden måde forklarer hans mere selvudslettende tilstedeværelse på den.
1967-rekorden ville tage denne tilgang endnu længere.
Juletiden er her igen (1967)
Sgt. Pepper og “Summer of Love” har været og forsvundet.
Apollo 1-affyringsbranden er sket.
Seks-dages krig har fundet sted.
Den demokratiske regering i Grækenland er blevet væltet i et militærkup, der vil vare flere år.
Der har været raceoprør i byer over hele Amerika.
Homoseksualitet er blevet afkriminaliseret i Storbritannien. Men Beatles manager Brian Epstein er fundet død i sin lejlighed.
Den amerikanske flådepilot John McCain er blevet skudt ned over Vietnam.
Jack McVitie er blevet myrdet af berygtede London-gangsters Kray Twins, som ender med at blive dømt for mord. p>
Magical Mystery Tour er skudt, men er endnu ikke færdig eller udsendt.
Verden faldt ind på dem. Og de var mindre villige end nogensinde til at møde det ansigt til ansigt, som de engang havde været ivrige efter.
Bandet samles den 28. november 1967 .
Lennon : [ stærkt ekko; ophidset ] Interplanetarisk [ forvrænget ] plads fire hundrede og fyrre fyrre!
[ Bandet spiller en faktisk, fængende sang ]
Juletiden er her igen
Juletiden er her igen
Juletiden er her igen
Juletiden er her igen
Juletiden er her igen
OUT staver ud
Dæmpet stemme : Drengene ankommer til BBC House.
[ Tre massive ekko-banke ]
Kommissionær : [ skarpt ] Hvad vil du have?
The Beatles : Vi har fået tilladelse, åh klogt.
Kommissionær : [ gisper ] Pass i fred.
Juletiden er her igen
Juletiden er her igen
Lennon : [ skingrende nagende stemme ] En audition afholdes kl. 10 onsdag i det bløde øvelsesrum! Medbring din egen.
[ lyd fra klaver og tilfældig tapdans. Det har en stor finish. ]
Autoritativ mandlig stemme : Tak! Næste tak.
Håbefuld skotsk stemme : Ville her være praktisk for dig?
Autoritativ mandlig stemme : Fortsæt.
Håbende skotsk stemme: Herovre? Er du tretten amp?
Autoritativ mandlig stemme : Næste tak.
[ bifald ]
Bandet : [ synger glade knæ-op musik hall-type sang ] “Få en af os til dine bukser, få en af os til din [ langt fjernt klag, der falmer i ekko ]
[ Brisk bibliotek orkestermusik, der tyder på en munter rejseskildring ]
McCartney : [ glat Liverpudlian-mediepersonstemme ] At sidde med mig i studiet i aften er et tværsnit af Britisk ungdom. Jeg vil først og fremmest tale med dig, Sir Gerald.
Lennon : [ tøs officerstemmestemme ] Åh, ikke lidt af det. Vi havde et job at gøre, husk.
McCartney : Ja ja, ganske. Jeg tror ikke, du besvarer mit spørgsmål.
Lennon : Øh, lad mig sige det sådan. Der var et job, der skulle udføres.
[ Reprise af “Juletiden er her igen”, overlappet med ekko-latter og svinestøj]
Harrison : [ overvældende præsentator for spilshow ] Til næste runde!
[ Ostfyldt organfyldning. Bifald. ]
Harrison : [ nyhedslæserstemme ] I den nylige hårde kamp i nærheden af Blackpool fru G.Evans of Solihull blev gradvist såret. Hun ønsker for alle mennesker på hospitalet “Plenty of Jam Jars” af The Ravellers. Her er det.
[ Introduktion til Honky-tonk klaver ]
Bandet : [ synger ] “Masser af marmelade, baby, masser af marmelade til dig, masser af marmelade, baby , masser af syltetøjsglas til dig, [ uforståeligt ] syltetøjsglas, måske masser af syltetøjsglas til yoooouuu. “
Lennon : [ skarp smarmy gameshow-præsentator ] Og hvor gammel er du?
Harrison : Toogtredive.
[ Bifald ]
Lennon : Aldrig.
Harrison : Det er jeg.
Lennon : Kom væk.
Harrison : Det er jeg.
Lennon : Hvilken pris har du øje på?
Harrison : Jeg har?
Publikum : WHOOOOOO!
Lennon : [ ophidset ] Nå, du har lige vundet en tur til Denver og fem andre!
Publikum : OOOOOO!
Harrison : Tak !
Lennon : [ endnu mere ophidset ] Og også, vent på det, du er blevet valgt som uafhængig kandidat til Paddington!
Publikum : OOOOO!
Lennon : Pas på dig selv!
[ Cheesy orgel blomstrer ]
Bandet : [ synger, jaunty barroom-style number ] “Få en af os til dine bukser, få en af os til din [ lang jammer ved falmer ned i ekko ] “
[ Fade in bells ]
Starr : [ intim murring ] Theatre Hour bringes til dig i aften fra armene på en ny.
[ Ringetone ]
Uidentificeret stemme : [ forvrænget ] Hej, jeg taler fra en callb- [ hoste ]
Starr : [ hidsigt fnistende telefon ] Hej? Hej operatør? Hej operatør, jeg er blevet afskåret, jeg har [ lyden af knurren, kvalt råben ] Nødsituation!
[ Dramatiske orkesterakkorder ]
[ Reprise af “Christmas Time is Here Again” ]
[ Stærkt gentaget klappning og dialog ]
George Martin : De vil gerne takke dig for et vidunderligt år.
Lennon : Vi vil gerne tak for et vidunderligt år.
The Beatles : Tak for et vidunderligt år. [ stærkt ekko ] Fortsæt.
[ Mere latter og kik. Orgelakkorder .]
Lennon : [ ældre skotsk stemme ] Når juletiden er forbi, er en “yir bonnie gline igennem, det” vil være bristlin “til dine mennesker, alt det bedste fra mig til dig *. Når beastie trækker alt fårekød, til håret jeg” midt høne, jeg “strutter mig” til at binde mig til dine arme igen. Och, væk, yi fint [ uhørlig ] *
[ Lyd af vind og vind sne kommer op og forsvinder derefter ]
Kommentar:
Fra mig til dig : et tilbagekald til bandets første ubestridte nr. 1 single.
Lennon reciterer uudslettelig faux-scots gibberish : et tilbagekald til deres første juleplade. Første gang sang han tydeligt hørbart gibberish: denne gang reciterer han bevidst med for lavt lydstyrke til at forstå.
Beatles lavede aldrig mere en juleplade sammen.
De kun lavede to mere. På hver af dem foretrak de at registrere deres egne private tanker snarere end at skabe en verden med hinanden. Lennon brugte pladen fra 1968 til at skyde modhager mod sine bandkammerater; Harrison overgav meget af sin plads til sangeren Tiny Tim.
Meget af Lennons plads på 1969-pladen var en samtale mellem ham selv og Ono. McCartney improviserede julesange. De to andre sagde hej til fans.
Jeg foretrækker at tænke på dem i et rum sammen, når de er højest, og lade hinandens tilstedeværelse inspirere dem til nye højder med tåbethed og kollektiv god humor og samarbejde og lejlighedsvis aggression, og endda mørke.
Som deres musik, men med mindre rækkevidde – men også med mindre polsk og mere loony spontanitet.
Sæsonhilsner, Quora.
Svar
Beatles julealbum er skøre og lunefulde, indtil de er ikke!
The Beatles startede i 1963 med at udgive Juleplader , som et hjernebarn af Beatles PR-fyr, Tony Barrow, mens han oprindeligt var et forsøg på at berolige utilfredse fans, hvis ubesvarede breve multiplicerede eksponentielt i firmaets kontorer. Det tilbød også et vindue ind i vækst og gradvis opløsning af bandet. I det væsentlige, i at acceptere at lave juleoptagelser, kom Beatles, stadig unge og med det en fælles naiv tankegang for en mulighed, de kunne være mere spontane. Disse 45s plader blev sendt til de betalte medlemmer af deres fanklub.
Ja, de skrev faktisk Julesange, især som Jeg vil fremhæve denne sæson melodi, at alle Beatles blev krediteret for med titlen” Juletid (er her igen) “
De første indspilninger Fra 1963 til 1967 begyndte deres årlige juleoptagelser for fans, [skrevet af Barrow for det meste, siges det], men så var 1968 / 69 sessionerne, der var forskellige. Optagelserne fra 1963 / 67 viser John, Paul, George og Ringo som de lyse og fjollede, let oprørske “goofballs”, der er lovet af deres narrestreger i “En hård dagsaften “, til den ambitiøse midtperiode. [ hvor gutterne overtog kreativt ] til de sidste to år , hvilket, bekymrende, afspejlede rygtet om opløsning af bandet .
The Beatles 1967 Christmas Fan Club pladeomslag, [et usædvanligt tema].
Denne opskrivning er ikke kritik , det er bare en kendsgerning, dybest set en kritik af Beatles vækst , med disse årlige plader, der kommer mellem deres mødre tous komponere, optage, Beatles “store plader, vi alle kender godt. Hvis jeg hørte juleoptagelserne i f.eks. 17 år, ville jeg have tænkt på dem efterligner, som bare bare at narre . Når jeg tænker på deres personligheder, havde det været bemærkelsesværdigt, af deres spøgelse og spøgelse, ved hjælp af sarkasme, pikende for at gestikulere sjove bits og især reagere på journalisters spørgsmål om at spille foran kamera / film. Nu er jeg helt sikker på, at de troede, at kun fangrupperne ville modtage disse optagelser, selvom de ikke var for bekymrede. De benyttede lejligheden af deres julebudskab til at udtrykke deres kollektive tilhørsforhold til “ sjove / underlige “, at have det sjovt, være fans af Monty Python, Benny Hill til Bonzo Dog Doo-Dah Band og andre komiske handlinger.
“George Martin skabte os, hvad vi var i studiet ”~ John Lennon.
Dog Beatles modnet temmelig hurtigt og selvom disse juleoptagelser til 1967 var en slags sjov tempoændring, fra deres “ seriøs, men tilfredsstillende forretning ss “for at optage, hvad de elskede mest af alt, for at verden kunne høre. Så i midten af 60-årene fokuserede Beatles på at være et studieband og gav dem meget kreativ licens til frit at indspille. For eksempel introducerede George sitarkunstneriet, hvor Ringo sang sine sange.De havde tid til at lære at producere, lave studieblanding til overdubbing.
The Beatles gjorde Abbey Road Studios til deres hjem, med fokus på bare optagelse
Det er måske noget uheldigt, Beatles fans kunne ikke lade være med at føle bandets julestemning glide væk i 1968 / 1969, da bandets uafbrudt offentliggjort intern strid manifesterede sig i julepladernes dårlige præsentation I modsætning til de tidlige års slapdash uskyld og entusiasme, smider den afskedigede karakter af de sidste to optagelser af ligegyldighed, og hvert medlems øgede selvforladelse og isolation, uanset om de er mere individuelle optagelser, i modsætning til de foregående år.
For alle pladernes travlhed og studio-gimmickry er det meget overraskende, at B eatles, følte sig mere som kreative individer , registrerede deres bidrag separat. Ringo tilbyder en stiv “god jul” på pladen fra 1968 og beder studioteknikeren om at sætte et stik i sin film, “The Magic Christian, udgivet i 1969”. George ser næppe ud overhovedet og lyder så fjern og uinteresseret i alle ting Beatles, som han faktisk var ved at blive. [at bringe Tiny Tim ind til en uendelig version af “Nowhere Man” på 1968-pladen virker næsten med vilje spottende .]
Paul, forfatningsmæssigt ude af stand til at slukke for hans medfødte sangskrivningsskib, producerede en bøjle af tinkly julestik, der er fængende på trods af sig selv. Og John giver luft til sit voksende fokus på Yoko med et gennemsigtigt bittert digt om “Jock” og “Yono”, der kæmper mod “overvældende særheder, herunder nogle af deres dyrevenner.” I den sidste Beatles-juleoptegnelse nogensinde snakede han og Yoko natter uafbrudt om sig selv, mens de knuste gennem bladene på deres ejendom og morede sig og lejlighedsvis bryde ind i bevidst atonal sang.
Men før det bortfalder John fraværende til en kor af “Good King Wenceslas”, der kortvarigt giver en slags trist, fjern ekko af “ første Beatles juleplade” , da de alle var unge, og tilsyneladende glad for at “narre” med venner og lave tåbelige joke-poster for at sende til fans, der sandsynligvis troede, at ting ville vare for evigt , ligesom de yngre Beatles gjorde.
Rubber Soul [remixet 2009] – ini ud i 1966
Men ændring er konstant, efterhånden som Beatles kreativitet udvides.
Hvis nogen 14-årig nogensinde havde fået sit / hendes ønske om at få en af disse tidlige “Fab 4 Christmas for Fans” -optagelser, ville det bestemt have glædet dem. Imidlertid begyndte individualiseringen af alle fire Beatles at vise sig, og de sidste juloptagelser knuste sandsynligvis mange fans, dem der havde visse forventninger. Det var uundgåeligt, at George, John, Paul og Ringo ville have deres plads til at vokse og være mere modne, ønsker at gøre meget mere.
Denne jul købte jeg Beatles , ” Rubber Soul “ [remastered CD], da jeg har vinylpladen. Det har været et af mine mere populære favoritter af Beatles album, mest imponerende musik, med en fantastisk blanding af kompositioner af alle Beatles, der arbejdede sammen som et kunstnerisk band, da de besluttede at tage mere tid med fokus på nyt materiale. / p>
Fra Rubber Soul , 1965, fremad, skiftede de ind i det indbydende studieband, eliminerede deres slidte turnéplan og finpudrede deres håndværk på Abbey Road med producent George Martin ved tavlen. Pladen var også et vendepunkt for George og Ringo som en mere integreret del af Beatles.
Det handlede meget om fire talentfulde individer, der voksede som et hele band.