Bedste svar
Ja, jeg vandt faktisk et finansieret treårigt stipendium for at fortsætte min ph.d. ved et universitet i Spanien og jeg er udlænding (ikke spansk statsborger).
Situationen var dog meget særlig, da min ansøgning om stipendium blev anset for at være fra en spansk statsborger: At være EU-borger fra et andet europæisk land havde jeg allerede gennemført hele min BA og MA-grader samt første del af ph.d. ved spanske universiteter.
Årsagen til, at jeg vandt stipendiet, var betydelig erhvervserfaring inden for forskning og udgivelse ud over fremragende karakterer i * nogle * fag i min akademiske karriere, som alle var vigtige og gav mening til at støtte mig til at koncentrere mig om afslutningen af min ph.d. Udvælgelsesprocessen var hård, og de gjorde det ikke lettere for mig. Faktisk var det meget udfordrende for mig at vise, at jeg var lige så flydende i spansk som nogen af de andre studerende, der var indfødte. Phd blev finansieret med ideen i tankerne om at få flere forskere og specialiserede professorer til universitetet. Dybest set forudså de for mig at blive medlem af undervisningsrådet for et universitet der, når jeg først ville have modtaget min titel.
Skæbnen siger, at jeg beslutter at droppe ud af programmet efter et år og derved give afkald på den månedlige “indkomst” på to hele år, som ville have gjort det muligt for mig at afslutte specialet, men alligevel tvunget mig til at fortsætte med at bo i Spanien. Jeg fandt det ikke stimulerende nok for mig.
I stedet besluttede jeg at afbryde det og komme til USA og starte forfra fra bunden. Jeg ser ikke tilbage og fortryder det ikke. Den akademiske ånd er meget bedre her, tankegangen er åben, altid på seneste tid og trækker på indsigt fra fremtrædende tankeledere inden for deres områder.
I Spanien kan du på den anden side muligvis støde på store problemer med at finde en vejleder til din doktor, der læser engelsk flydende. Men hvis du virkelig er forpligtet til at komme med en afhandling, der når en standard, hvor den kan måle sig med den nyeste forskning, der opfylder en høj standard, vil det være vigtigt for dig at arbejde under vejledning af en vejleder, der er i stand til at lede dig ind korrekt forskning, der tager referencer fra akademisk litteratur udgivet på engelsk, – og hvis du er seriøs, skal du kunne medtage bibliografi fra bøger, tidsskrifter, forskningsopgaver og andre ph.d.er eller forskningsprojekter fra Ivy League-skoler i modsætning til entydigt det meget begrænsede forskningsresultat på spansk. Jeg tror, dette vil være tilfældet ikke kun for humaniora, men især for alle videnskabelige studier! Nå, det er min opfattelse af det, du kan være anderledes. Held og lykke under alle omstændigheder!
PS (som svar på din redigering, hvor du siger, de nævner ikke spansk, men kræver godt engelsk osv.: Så vidt jeg har lært kendskab til forholdene i den spanske akademiske verden, er det nødvendigt med kendskab til spansk, endda uundværlig, hvis du vil have en forsknings- eller ph.d.-stilling i Spanien. De nævner det ikke, fordi det er et krav, der kommer naturligt med situationen i Spanien. Da professorer og studerende normalt ikke er meget flydende engelsk, bliver du åbenbart nødt til at skrive din afhandling på spansk – hvilket er, når alt kommer til alt er et af de officielle sprog i Spanien (forsigtig med universiteter i Catalonien, hvor man kan forvente et avanceret niveau af catalansk selv hos en udlænding).
“God engelsk” er angivet på disse stillinger, fordi det er er en konkurrencedygtig proces for at få et sted og kaste på engelsk, da et krav kan hjælpe med at sortere dem med færre tidligere studier. Men til sidst har jeg fundet ud af, at der ikke er nogen ordentlig kontrol over, hvem der faktisk af de spanske studerende har Området har et godt kendskab til engelsk. Det er bare ønsket, men da de fleste professorer ikke behersker engelsk, formår de ikke i sidste ende at skelne, hvem af de studerende, der er i stand til at styre fremmedsprog (engelsk) sekundære bibliografiske kilder.
Perha ps der kunne være nogle spanske studerende, der på forhånd studerede i udlandet og faktisk er meget hjemme på engelsk. Hvilken interesse er der dog for dem at lade deres afhandling dirigere af en person, der ikke har en mere avanceret evne end de selv? – eller hvilken udfordring ville der være for dem i det faktum, at deres evner bare vil blive udnyttet til at forstærke cv for deres vejleder?
Men når man ser på det, vil den studerende have brug for at være helt komfortabel på spansk med et flydende niveau, der giver mulighed for at skrive akademiske artikler til offentliggørelse og til at foretage interventioner og stilistisk acceptable præsentationer på kongresser; der er ingen vej rundt det.
Hvis du tilfældigvis har fulgt debatten omkring den økonomiske krise i Spanien og indkomstniveauerne for højt kvalificerede (ok, lad os sige, folk med mindst en mester “grad), vil du have hørt om udtrykket” mil euristas “…alle disse midler til stipendier i Spanien vil give dig det nøjagtigt i bedste fald: ikke engang tusind (mil) euro om måneden til at dække dine udgifter under din forskning.
Svar
Jeg fik en ph.d. i filosofi fra University of Navarra, et privat universitet i Pamplona. Jeg vil fortælle dig min erfaring, idet jeg ved, at der muligvis kan være nogle forskelle med offentlige universiteter.
Den primære ret, du har som studerende, er retten til at finde og arbejde med en specialerådgiver. Dette er mere eller mindre det samme som i USA. Du har ret til mere eller mindre god behandling og retten til at skifte rådgiver, hvis du har alvorlige problemer med en. Du har også ret til at hjælpe med at sammensætte dit speciale, for eksempel med at få de 5 “vokaler” og to “suplentes” (da din prof. Sandsynligvis kender meget flere mennesker end dig) l Du har ret til få din afhandling regelmæssigt læst og kritiseret af din professor, og du har ret til at få din afhandlingsdomstol til at læse din afhandling for at bedømme den ved domstolen. Og når du har gennemført forsvaret af din afhandling, har du ret til at deltage i eksamen og få et officielt eksamensbevis underskrevet af kongen.
Andre mere uformelle rettigheder inkluderer adgang til faciliteter efter betaling af undervisning. Der er åbenbart en vis kvalitetsgaranti, men mere eller mindre får du det, du betaler for … forvent ikke den samme biblioteksservice ved University of Zaragoza, som du ville få ved Complutense. Uformelt betyder det, at du har adgang til at mødes og bede om hjælp fra alle professorer på din Facultad, du har ret til at blive behandlet med respekt og at få den anden uformelle hjælp, der er nødvendig for at få din ph.d. projekt i gang og afsluttet med succes. Dette er dog alle uformelle rettigheder, og du skal være i stand til at udvikle passende forhold, så folk ønsker at give dem til dig. Du finder ud af, at spaniere er glade for at hjælpe dig med uformelle fordele af denne art, sandsynligvis mere end i USA, men de er stadig uformelle. Du har også “rettigheder” som retten til at købe et medlemskab af gymnastiksalen, retten til at bruge cafeteriet, men det er normalt for ethvert universitet.
Den eneste gang du har formelle rettigheder, er hvis du modtager en ” beca ”, og du bliver en officiel PIF (personlig efterforsker en formalción). En PIF er en type officielt klassificeret arbejdstager … at være en PIF er dit job, og du har standard arbejdskraftsrettigheder, såsom en reel kontrakt med reel, juridisk beskyttelse, sundhedsforsikring gennem staten, arbejdsløshedsforsikring, fagforeningsrepræsentation (I glem hvilken fagforening der håndterede mit universitet) og lignende. Ligesom med enhver spansk arbejdskontrakt er den stærkt partisk mod arbejdstageren, og universitetet skal påtage sig mange forpligtelser, der kan være meget dyre. Derudover er du begrænset i det antal timer, du forventes at lægge i som lærer. Som jeg husker, var det noget som 60 timer i semesteret, bare nok til at undervise en hel klasse, men ikke meget andet. De kan også bede dig om at gøre noget andet med de 60 timer; i mit tilfælde bad afdelingen mig om at arbejde på sit websted, og jeg fik kun lagt 30 timer på undervisningen. En del af forventningen, når du bliver en PIF, er, at kontrakten varer i fire år, og du forventes at forsvare din afhandling i slutningen.
I dag på grund af finanskrisen bevæger universiteter sig væk fra tilbyder fuld PIF-kontrakter, i stedet for undertiden at tilbyde 2-årige kontrakter i stedet. I andre tilfælde vil de tilbyde fulde kontrakter, men til mange færre mennesker.
Hvad angår andre rettigheder, kan jeg virkelig ikke tænke på nogen. Håber det hjælper.