Bedste svar
NEJ, Bruce Lee tabte ikke for Wong Jack Mand, ifølge flertallet af mennesker til stede i kampen.
KREDITBILLEDE WIKIPEDIA
Kampen mellem Lee og Wong Jack Man, og hvad der faktisk skete:
Den bedste kilde til hændelsen mellem Bruce Lee og Wong Jack Man er forfatteren Charles Russos utroligt detaljerede og massivt efterforskede bog 2016 Slående afstand: Bruce Lee and the Dawn of Martial Arts in America . “Russo, en forfatter og kampsportstuderende, der bor i San Francisco, arbejdede et årti på at arbejde med denne bog, interviewede over 100 mennesker, der var en del af disse begivenheder i 1964, og har skrevet, hvad Matthew Kaplowitz fra thefightnerd.com kalder “Et must-have for fans af Bruce Lee og kampsport rts historie. “Hvis du vil vide, hvad der virkelig skete i denne periode af Lee, inklusive hans kamp med Wong Jack Man, krøniker denne bog den.
Årsagerne til tvisten mellem Bruce Lee og Wong Jack Man er indhyllet i mystik, hvor det mest almindelige tema er Lees overbevisning om, at kinesisk kampsportstræning skal være åben for alle, der ville lære, inklusive vesterlændinge. I sidste ende blev de to enige om en kamp, som Jack Man ønskede at være et offentligt skuespil, og som Lee ville være en privat lektion, hvor han havde til hensigt at demonstrere fremtiden for Wong Jack Man.
Mens forskellige konti placerer mellem syv og femten mennesker i kampen, kun tre personer til stede kunne nogensinde blive bekræftet, bortset fra Lee og Jack Man: Lees kone Linda, hans ven og studerende James Lee og William Chen, en lokal Tai Chi-instruktør, der var Wong Jack Mans ven.
Men fordi kampen skete bag lukkede døre, er der modstridende beretninger om, hvad der virkelig skete. Ifølge Linda Lees version af Bruce Lee vs. Wong Jack Man vandt Lee kæmpe inden for fem minutter:
“De to kom ud, bukkede formelt og begyndte derefter at kæmpe. Wong indtog en klassisk holdning, mens Bruce, som på det tidspunkt stadig brugte sin Wing Chun-stil, producerede en række Inden for et minut forsøgte Wongs mænd at stoppe kampen, da Bruce begyndte at blive varm s opgave. James Lee advarede dem om at lade kampen fortsætte.
Et minut senere, mens Bruce fortsatte angrebet for alvor, begyndte Wong at backpedal så hurtigt som han kunne. I et øjeblik truede skrotet med at degenere til en farce, da Wong faktisk vendte sig og løb. Men Bruce sprang på ham som en springende leopard og bragte ham på gulvet, hvor han begyndte at slå ham i en tilstand af demoralisering. “Er det nok?” Råbte Bruce, “Det er nok!” Bønfaldt sin modstander. Bruce krævede et andet svar på sit spørgsmål for at sikre, at han forstod, at dette var slutningen på kampen. ”
James Lee var generelt enig med Linda Lees konto og sagde, at Bruce Lee” udslettet ordet “med Wong Jack Man, i kort rækkefølge.
William Chen, en ven af Wong Jack Man”, og en del af den “traditionelle” kampsportvirksomhed, sagde til dem, der spurgte Bruce Lee vs. Wong Jack Man-kamp var et “slips”, efter at Wong Jack Man faldt under et tilbagetog fra Lee.
Ingen af de tre kendte observatører troede, at Lee tabte, og to troede, at han vandt let.
Hvad blev sagt af hvem, efter kampen
Ingen af de tre observatører, der offentliggjorde deres beretninger om kampen erklærede, eller hævdede, at Bruce Lee mistede det.
Hvad Wong Jack Man sagde formelt efter kampen, hvad der faktisk blev trykt i papirerne af Wong Jack Man, som er i “ Slående afstand , “med hensyn til en omkamp, efter at han sagde han troede, at han vandt det oprindelige møde (trods ingen andre, der var der, der troede på det), var “[Wong] siger, at han i fremtiden ikke vil argumentere for sin sag igen i avisen, og hvis han får sig til at kæmpe igen, han holder i stedet en offentlig udstilling, så alle kan se med deres egne øjne. ” Formuleringen “made to fight” viser ingen iver efter at møde Lee igen, og det gjorde han aldrig.
Hvad angår Lee, var et resultat af kampen, at han stoppede med at deltage i sådanne kampe og troede, at kampsport skulle læres som den virkelige verdens overlevelse, ikke noget kamp for underholdning.
Det andet resultat var, at Lee revolutionerede yderligere sin kampstil. I “Striking Distance” dokumenterer Russo et interview, som Bruce Lee gjorde med Black Belt Magazine , der diskuterede kampen med Wong Jack Man:
“ Jeg var kommet ind i en kamp i San Francisco (en henvisning uden tvivl til Bay Area snarere end byen) med en Kung-Fu-kat, og efter et kort møde begyndte tæven at løbe. Jeg jagede ham og som en tåbe fortsatte han med at slå ham bag hovedet og ryggen.Snart begyndte mine næver at svulme op af at ramme hans hårde hoved. Lige da indså jeg, at Wing Chun ikke var for praktisk og begyndte at ændre min måde at kæmpe på. ”
Den største indvirkning af Lees trouncing af Wong Jack Man var, at han skabte sin egen kampstil, uafhængig af Wing Chun og indarbejdede aspekter af western boksning, Muay Tai, brydning, karate, judo og enhver modalitet, som han troede tilføjede en bedre chance for en kampsportartist at overleve. de bedste teknikker fra dem alle til at overleve en kampsituation i det virkelige liv.
Baggrund for hændelsen mellem Lee og Wong Jack Man
For det første var Bruce Lee ikke en professionel fighter – han var en kampkunstner, der troede og lærte, at det ultimative mål for kampsport i en kampsituation var overlevelse.
Folk i dag, inklusive aldrig var, ved ikke, hvor kontroversiel Bruce Lee var i begyndelsen af 1960erne. Da han ankom til USA, begyndte Lee at tale for komp. lete modernisering og revolution inden for kampsport. Han ville have det åbent for alle, ikke kun asiater. Han foreslog fuld kontakt sparring i træning og ernæring og livsstilstilpasninger for enhver kampkunstner. Han var på det tidspunkt en revolutionær inden for sit felt, der irriterede hele etableringen af eksisterende kampkunstnere.
For eksempel ved de fleste mennesker, inklusive den aldrig var træner, ikke at Wong Jack Man-hændelsen var ikke første gang, at Bruce Lee stod af med traditionelle kampsportkunstnere og blev badgered til en kamp, som den traditionelle mester straks fortrød. Lee boede i Seattle, inden han flyttede til Californien, og den samme slags hændelse skete der.
Bruce Lee var blevet udfordret af lignende grunde i Seattle et par år tidligere for sin talsmand for fuldstændig ændring i kampsport. Denne kamp var også baseret på indholdet af Bruces demonstrationer på det tidspunkt, da den lokale karate-udøver Yoichi Nakachi tog fat på Bruces kampsportfilosofi og udsendte en udfordring til alle, der ville lytte. Yoichi forfulgte Lee og generede ham i flere uger. Da de to endelig kæmpede, udslettede Bruce Yoichi med en hurtig række perfekt placerede slag og et knockout-spark i en 11-sekunders kamp, der efterlod Nakachi bevidstløs med et brækket kranium. Dette var forløberen for, hvad der skete med Wong Jack Man.
San Franciscos Chinatown i begyndelsen af 1960erne var noget af et epicenter for kampkunstnere, der søgte anerkendelse, og Lee var flyttet derfra fra Seattle for at være en del af det . Det stadigt voksende kampsportsamfund tjente som en formativ undervisningsplads for mange kunstnere i forkant med kampsport.
Hvorfor jeg ikke stod på Rick Wings Showdown i Oakland
Forfatteren, Rick Wing hævdede at være upartisk, men har studeret med Wong Jack Man i over tre årtier.
Efter min mening – og et betydeligt antal andre menneskers – var der afgørende forskelle og reelle mangler ved Wings tilgang til at undersøge, hvad der skete, og som i sidste ende fuldstændigt taber troværdighed i denne bog for mig, især sammenlignet med Charlie Russos “ Slående afstand: Bruce Lee og Dawn of Martial Arts i Amerika, “, der gjorde et omhyggeligt forsøg på at interviewe enhver, der blev bekræftet at være ved hændelsen.
Primært, i modsætning til Russo, vælger Wing at basere næsten alle hans påstande om kampen udelukkende og helt på øje vidnesbyrd fra 2-3 nære “bekendte” af Wong, hvis tilstedeværelse i kampen er et spørgsmål om stor tvist. Wing refererer ofte til “andre” eller tvetydige kilder for at underbygge hans påstande.
Mest overbevisende gør Wing overhovedet ingen interviews med to af de tre personer, der er kendt og bekræftet at være i den aktuelle kamp – Lees kone Linda , hans ven og studerende James Lee. Derudover er der signifikante forskelle i, hvad William Chen, en lokal Tai Chi-instruktør, der var Wong Jack Mans ven, sagde på det tidspunkt, og hvad Wing rapporterer nu. Wing gør slet ikke noget forsøg på at præsentere den anden side. p>
Var Bruce Lee en rigtig kampkunstner?
Hvad angår de fortsatte påstande fra folk om, at Bruce Lee kun var en skuespiller , han var, for enhver, der faktisk ved noget om kampkunsten, først og fremmest en kampsportkunstner. Han var også en lærer, en træner, en filosof. Han handlede som en måde at finansiere sin sande kærlighed, kampsport, og for at sprede sit budskab.
I Bruce Lee: A Life af Matthew Polly, Lees intense hengivenhed for kampsport, hans udviklende filosofier og hans rolle i sammenlægning af kampkunstmodaliteter udforskes.
Hvad var hans største bedrift?Han var en af de første og i hvert fald den mest kendte kampsportkunstner, der underviste i polykamptræning, brug af mange modaliteter, og han var den bedst kendte, og måske først, fortaler for fuld kontaktuddannelse, ernæring inden for kampkunst, og brug af sådanne færdigheder kun til forsvar i den virkelige verden.
Hans betydning som kampsportkunstner – ikke en skuespiller – var, at han blev udnævnt til en af de 100 mest vigtige mennesker i det 20. århundrede af magasinet TIME, for hans advokat for kampsport og hans indflydelse på at bringe sådan træning ind i mainstream.
Jad Seeman spores Lees udvikling og undervisning af Jeet Kune Do, (som bogstaveligt talt oversættes som “Vejen til Opfangning af knytnæve ”), til udviklingen af MMA. Dette skyldes, at Jeet Kune Do henviser til processen med at modvirke din modstanders angreb med en af dine egne ved hjælp af de teknikker, som situationen beder om. Dette inkluderer forskellige modaliteter og færdigheder, som Lee havde kom til at tro efter Wong Jack Man, at i en kampsituation visse former eller kata ville være for stive og ikke reagerer til at blive brugt med succes, og at en kampkunstner skulle være i stand til at gå ud over sin primære træning.
Lee lærte, at det simpelthen ikke betyder noget, hvor teknikker, som du bruger kommer fra; det betyder bare, om de er effektive i en live kampsituation. Lee var også den første almindelige kampsportartist, der talte for total fitness, og hvad der nu er crossfit-træning. Han var også den første til offentligt at understrege ernæringens rolle i kampkunst. Hans teorier og hans fortalervirksomhed førte direkte til MMA.
Da han blev spurgt om Lee og MMA, kaldte UFC-præsident Dana White Lee for “far til blandet kampsport.”
For dem der siger, at ingen MMA-krigere bruger Jeet Kune Do-teknikker i dag, de tager fejl. Der er MMA-krigere, der har trænet i Jeet Kune Do og endda bruger det til at supplere deres andre færdigheder. Jerome Le Banner og Ben Saunders er to af de mere fremtrædende krigere, der hævdede en baggrund i JKD. De kæmper begge i en sydpote-holdning, selvom de er højrehåndede, fordi Lee lærte, at det er bedst at kæmpe med din stærke hånd fremad. (noget også gjort af Sonny Liston og Mike Tyson, begge venstrehåndere, der kæmpede ud fra en ortodoks holdning)
Chuck Norris opsummerede Bruce Lee bedst:
På sin WorldNetDaily-kolonne i Marts 2011 diskuterede Chuck Norris Bruce Lees charme, tilpasningsevne, og om jeet kune-mesteren ville have haft en chance mod karate-mesteren.
Chuck Norris: “Sandheden er, at Lee var en formidabel modstander med en mejslet kropsbygning og teknik. Jeg nød totalt sparring og bare tilbringe tid sammen med ham. Han var så karismatisk og venlig i ringen og derhjemme som han var på film. Hans tillid og humor var blændende og undertiden endda svækkende for andre. [… ] Lee var lynhurtig, meget adræt og utrolig stærk for sin størrelse. Bruce Lee lærte af alle. Han havde et meget åbent sind. Han troede aldrig på kun en kampsportstil eller at man var overlegen. Han troede at alt havde styrker og svagheder, og at vi skulle finde styrkerne i hver metode, ville Jeg har slået Bruce Lee i en rigtig konkurrence, eller ej? Du tilgiver mig for at have svaret med en anden bruceisme: Visning er tåbens idé om ære.
Denne udskrift af liveinterviewet med Norris er online på: Chuck Norris vs. Bruce Lee
Karatemester Joon Rhee, der trænede sammen med Lee, betragtede ham højt som en kampkunstmester og roste især hans inkorporering af andre modaliteter i hans repertoire. Rhee sagde “han brugte spark, jeg lærte ham at variere, hvad han allerede havde.”
I 2016-bogen “ Slående afstand: Bruce Lee and the Dawn of Martial Arts in America , “det er dokumenteret og gjort klart, at Bruce Lee betragtede kampsporten som en livsstil og en måde at overleve i kampene i det virkelige liv, hvis behovet skulle opstå. Han betragtede skuespil og film som en måde at sprede sit budskab på kampsport.
Og det er de rigtige fakta!
Svar
I mener personligt, at kampen enten var uafgjort, eller Bruce tabte. Hvorfor? Kort sagt:
-Li nda Lee er en bevist løgner. -Wong Jack Man udfordrede Lee en anden gang offentligt til en offentlig kamp, og Lee svarede aldrig på trods af at Lee var berygtet for sit temperament. -WJM blev set efter kampen, og han var uskadet. -Et neutralt vidne siger, at kampen var uafgjort. -Lee ændrede hele sin kampstil efter at have kæmpet med WJM. Hvorfor ville han gøre det, hvis Bruce besejrede ham så let, hvis vi tror på hans påstande? Omvendt stoppede WJM aldrig med at træne og perfektionere sin egen stil af Northern Shaolin. -Bruce forsøgte at lære Northern Shaolin senere i livet fra Wong Jack Mans mester og blev nægtet, men han lærte et par former fra en anden. Bruce kan ses lave et stykke af en nordlig Shaolin-form i Enter the Dragon.
Langt svar:
Bruce og Linda Lee sagde, at han vandt meget let. Bruce talte dog meget lidt om kampen og nævnte ikke Wong Jack Man (WJM) ved navn. Linda Lees beretning om kampen er ikke til at tro, da hun allerede har vist sig at have løjet om det. Hun sagde, at Bruce og WJM kæmpede, fordi WJM og de andre Kung Fu-mestre ikke ønskede, at Bruce skulle træne ikke-kinesisk. Dette er en løgn. Der var allerede et par Kung Fu-mestre i området, der uddannede ikke-kinesiske, herunder Wong Jack Man selv, der havde mindst en hvid studerende. Linda løj om det, så hvorfor tro hende, når hun har bevist sig upålidelig?
De to andre beretninger om kampen er Wong Jack Mans eget vidnesbyrd og vidnesbyrd om en Tai Chi-mester, der var til stede, men som ikke var Han var Neutral.
WJMs beretning sagde, at kampen var, fordi Lee havde gået rundt og sagde, at han kunne besejre nogen, og han var meget højlydt over den meget respekterede Kung Fu mestere i området (disse fyre var kinesiske mobhåndhævere, btw, så Lee var ikke særlig klog i at gøre det). WJM var ny i området, yderst dygtig og vellidt. I det væsentlige narrede de ældre Kung Fu-mestere WJM til at bekæmpe Bruce Lee. WJM troede, det var en normal kamp for at afregne point, ikke en kamp til døden. Lee, på den anden side, nærmede sig kampen som en duel til døden.
WJM sagde, at han forsøgte at parlay med Lee til at have nogle sikkerhedsregler. Ingen strejker i øjnene, halsen eller lysken, og til gengæld ville WJM ikke bruge sine nordlige Shaolin spark, som på det tidspunkt næsten ikke blev set af andre kampkunstnere og kunne være meget farlige. Bruce sagde nej, og forsøgte straks at sprænge WJM i øjet (Bruce anbefaler øjenstikkende i sin selvforsvarsbog). WJM blev ridset i siden af ansigtet for det.
Derefter trampede WJM tilbage, parrer og blokerede Lees ubarmhjertige angreb. WJM siger, at han greb Bruce Lee i hovedlås 3 gange og 3 gange lod han ham gå, fordi han var bange for de juridiske konsekvenser, da han var en nyankomne indvandrer i et ukendt og fjendtligt land. Han sagde også, at han afholdt sig fra at bruge sine spark. På et tidspunkt sagde WJM, at han snublede, og Lee forsøgte at angribe ham uden held. Efter at have fået fodfæste, hvor begge krigere var trætte, blev de enige om at erklære det uafgjort og aldrig tale om det offentligt.
WJMs version bekræftes af tredjepart, en neutral Tai Chi-mester. Wong Jack Man blev derefter set på restauranten, hvor han arbejdede den næste dag, og han havde ikke nogen skader bortset fra ridser i hans side af ansigtet. Dette strider mod Lees historie, da Linda Lee sagde, at Bruce slog WJM dårligt, og det var ikke sandt.
Fordi Bruce Lee brød sit ord og talte om kampen i et interview, offentliggjorde Wong Jack Man sin version af kampen i områdets mest kendte kinesiske avis. I slutningen sagde han, at hvis Bruce Lee ikke var enig i hans version af begivenhederne, udfordrede WJM ham til en anden kamp, der skulle holdes offentligt, så alle kunne se resultatet.
Bruce Lee reagerede aldrig til den udfordring, på trods af at han har en historie om voldsomt at reagere på udfordringer, som han angiveligt gjorde i sæt af Enter the Dragon.
Desuden kastede Bruce Lee fuldstændigt sin Wing Chun-stil efter kæmper mod Wong Jack Man. Dette er, da Bruce Lee begyndte at udvikle sin Jeet Kune Do-stil. Bruce mishandlede endda sin Wing Chun. I kinesiske kredse blev dette set som en ekstrem fornærmelse mod Bruces Master, Ip Man. Bruce begyndte at vælge mellem flere andre kampsportstile. Hvorfor ville han gøre det, hvis han havde været i stand til at besejre WJM så hurtigt og så let, som han sagde?
I modsætning hertil fortsatte Wong Jack Man med at øve sin stil med det nordlige Shaolin Kung Fu i hele sit liv. Hvorfor ville han gøre det, hvis han havde mistet så dårligt? Svaret er, at han sandsynligvis slet ikke blev slået.
Desuden, hvis WJM var så ineffektiv, hvorfor søgte da Bruce Lee Wong Jack Mans Sifu og bad ham om at træne ham i det nordlige Shaolin? Hvorfor vil du lære en stil, som du let kan besejre? Svaret er, at Lee aldrig besejrede Wong Jack Man. Lee var meget opsat på at lære noget af det nordlige Shaolin, fordi han fandt en anden til at lære ham, efter at WJMs Master vendte ham væk. Han kan ses udføre en form for Northern Shaolin i Enter the Dragon, i scenen hvor han praktiserer i sit værelse.
Så enten nåede de uafgjort, eller så mistede Bruce. Bruce sagde aldrig “Jeg slog Wong Jack Man”. Bruce sagde bare, at han havde vundet en kamp mod “En kung fu-kat”. Når han blev udfordret, reagerede Bruce ikke, og dette er meget fortællende, fordi Lee var meget arrogant, når det kom til hans kampsportkompetencer og IKKE tog venligt imod folk, der kaldte ham som falsk, derfor alle historierne om ham, der slog folk på gaden. Det eneste svar på hvorfor han nægtede at svare på WJMs udfordring er, at han vidste, at han ikke slog WJM.
Den eneste person, der siger, at Lee besejrede WJM, er Linda Lee, og Linda Lee er en karrieresløgner, hvis hele levebrød afhænger af myten omkring Bruce Lee.