Bedste svar
Hun, som han havde kysset
Mænds blik, som de langsomt følger, når du går over gaden Den lystende kraft i deres ønske holder dig indiskret
Du træder lidt hurtigere, måske Søger du efter dit skilt Venstre, gaderne er onde for dem, der mister deres ro i sindet
De bredere veje viger langsomt til smallere huler af synden De mure, de re lukker virkelig, grusomt Dæmpningen af din
Fodsporene bag dig, hurtigere Når din puls går indeni Du kører dine hænder langs væggene Du søger efter døre at skjule
Han går, du går, du løber igen Han ser ud til at holde pause og vente. Du spekulerer på, om du skriger eller løber, eller hvis du tøver
Du finder en tom døråbning tilbage og en spytbejdset mur foran Du tager en stilling langs side med armene på hovedet
Manden ind i gaden Han træder med bange han holder pause med slutningen i syne Hans sind har stillet spørgsmålet
Du er der, alene, uset Du skriger med al din magt Lydudbruddet ekko højt ind i den stille nat
Han starter, vred, forbløffet og afgiver ikke en lyd Mørket tilslører hans ansigt Han vender ikke rundt
Skriget har vækket mænd indeni De ser manden og hende Manden vender mod væggen og finder Pigen i krøllet pels
De spilder ingen tid med spørgsmål sjældne De siger ingen ord til ham De dømmer og griber fat i hans arme, de dømmer ham Skyldig for hans synd
Hans mund er dæmpet, før han laver et inartikuleret råb Kvinden skriger igen, og han kastes på hans side
De slog ham en gang, de slog ham to gange De slog ham indtil han græd De slog ham indtil hans ribben var knækkede De slog ham indtil han døde
De vendte sig mod hende og bad om tilgivelse. Hun takkede dem i god tro. Hun kramede og kyssede og lo af glæde. Og der blev skabt meget lykke.
Før de l eft, de havde tanken om at vende kroppen rundt Pigen blev kaldt for at se ansigtet Hans familie kunne findes
Den rysten på hendes hænder begyndte Hvidenheden i hendes ansigt Bleken gennem hendes mægtige solbrændthed af hendes skændsel
“Det kan ikke være”, råbte hun med tårer, der løb ned over kinderne. I mørket på den ensomme gade Hun frigav sin bror
Han ville kun tage hende hjem For han så skridtet hun savnede I stedet gik han og mødte sin død Fra hun som han havde kysset
Svar
Skør gammel mand
Hvad gør du se sygeplejersker? . . … .Hvad ser du? Hvad tænker du på .. . når du ser på mig? En skør gammel mand, … ikke særlig klog, usikker på vane … med fjerntliggende øjne? Hvem dribler hans mad … … … og svarer ikke. Når du siger med høj stemme. “Jeg ønsker dig, at du prøver!” Hvem synes ikke at lægge mærke til. . . de ting, du gør. Og for evigt taber. . . . . … . En sok eller sko? Hvem, modstå eller ej. . . … lader dig gøre som du vil, med badning og fodring. . . .Den lange dag at udfylde? Er det hvad du tænker? … Er det hvad du ser? Åbn derefter øjnene, sygeplejerske. Du ser ikke på mig. Jeg vil fortælle dig, hvem jeg er … Da jeg sidder her så stille, som jeg gør ved dit bud, … som jeg spiser efter din vilje. Jeg er et lille barn på ti. .med en far og mor, brødre og søstre … . … der elsker hinanden En ung dreng på seksten. . . .. med vinger på fødderne Drømmer det snart nu. . … . en elsker han møder. En brudgom snart ved tyve … mit hjerte giver et spring. Husker, løfterne .. .. som jeg lovede at holde. Ved Femogtyve, nu … har mine egne unge. Hvem har brug for mig til at guide … Og et sikkert lykkeligt hjem. En mand på tredive … Min unge vokser nu hurtigt, bundet til hinanden … Med bånd, der skal vare Ved fyrre er mine unge sønner … vokset og er væk, men min kvinde er ved siden af mig … for at se, at jeg ikke sørger. Ved halvtreds, endnu en gang, … … Babyer spiller “rundt om mit knæ, igen, vi kender børn … Min elskede og mig. Mørke dage er over mig … Min kone er nu død. Jeg ser ud i fremtiden … Jeg ryster af frygt. For mine unge opdrager alle … unge af sig selv. Og jeg tænker på årene … Og den kærlighed, som jeg har kendt. Jeg er nu en gammel mand … og naturen er grusom. Det er sjovt at få alderdom. . . . . . . ligner en fjols. Kroppen, den smuldrer .. … nåde og kraft, gå af. Der er nu en sten. . . hvor jeg engang havde et hjerte. Men inde i dette gamle slagtekrop. En ung mand bor stadig, Og nu og igen. . . . . mit voldsomme hjerte svulmer op Jeg husker glæderne. . . . … Jeg husker smerten. Og jeg elsker og lever … livet igen. Jeg tænker på årene, alt for få … gået for hurtigt. Og accepter den skarpe kendsgerning … at intet kan vare. Så åben dine øjne, folk … … åbner og ser. Ikke en skør gammel mand. Se nærmere … se … .. … ….. ME !!
#kopieret fra Facebook-siden til Max Philisaire