Bedste svar
he?
Hvilken slags ris? Hvilken by i Kina? Det er ikke så simpelt som at vandre ned til supermarkedet og tage en 1 kg pose “Langkornet hvid ris” op fra hylden.
Første gang jeg så risafsnittet i det lille kvarter supermarked lige nede ad vejen fra universitetet underviste jeg i engelsk, jeg blev chokeret. Jeg vidste intellektuelt, at ris var en vigtig del af det kinesiske køkken, og at de havde flere typer ris, end jeg var vant til at se derhjemme i NZ, men at mange typer?
Der var bogstaveligt talt snesevis af bulk-bin-valg af forskellige typer ris, alt sammen til forskellige priser, og i mange tilfælde var den eneste måde, jeg vidste, at de var forskellige på, at de havde forskellige karakterer og værdier på priskortene … For mig var de alle ris … hvide, lange og tynde , kort og fedt, mat, skinnende, opaliserende, uigennemsigtig, grynet at røre ved, glat at røre ved … Så mange forskellige slags ris.
For mig var jeg vant til 4 slags generisk ris … Lang korn, kortkorn, Jasmin og Basmati…
Det varierede fra omkring 2RMB en enhed (ikke et pund, men tæt på et halvt kg, en kinesisk målestok) til 8 Yuan, de fleste var tæt på 2 til 3 yuan. (en smule google siger, at det sandsynligvis var Jin, 市斤 eller 500 gram, så ja, et halvt kg ikke tæt på et halvt kg)
Men Chongqing er ikke rigtig et stort risproducerende område, de fleste ville sandsynligvis være kommet længere sydpå eller østfra. Så prisen på ris ville være forskellig fra prisen på ris i Shenzhen eller i Urumqi.
Det er som at spørge, hvad prisen er på et brød i New Zealand (mit hjem). Mener du hvidt brød, hvedemel, fuldkorn, soja og hørfrø, rug, surdej, skiver, usliceret, tysk stil, russisk stil…. I Auckland, Westport, Invercargil, Gisbourne …
Går efter de generiske Google-resultater. Pris på ris i Chongqing.
1 lb ris er 2.27 RMB
Svar
Meget interessant spørgsmål.
Jeg bor i San Francisco Bay Area, hvor mange fremragende kinesiske og japanske restauranter findes. Jeg vil ikke sige, at der er en signifikant forskel mellem placeringen af japanske og kinesiske restauranter med undtagelse af den meget lave ende af markedet, hvor der er en hel del kinesiske spisesteder / fastfoodkæder med lavt budget og næsten ingen japanske dem. Dette skyldes sandsynligvis, at der er flere kinesiske iværksættere, der går i forretning i denne prisklasse end japanske. Indgangsbarrieren for at starte en japansk restaurant kan også være højere. Også kinesiske restauranter er blevet bredt accepteret i det amerikanske samfund i meget længere tid, fordi kineserne ankom i stort antal i det 19. århundrede som arbejdere. De oprettede restauranter i Chinatowns og videre i USA. Tidlige kinesiske restauranter havde tendens til at være klynget i sektoren i det nederste marked og mere sandsynligt at være bemandet med mennesker uden formel kulinarisk uddannelse.
I de højere prisklasser er de kinesiske og japanske restauranter i USA ikke anderledes. positioneret.
Dette bringer mig til anden del af dit spørgsmål: Jeg er enig med dig i, at når det gælder kinesisk køkken, er restaurantscenen i Kina meget forskellig fra det, man oplever i USA, i smag, stil og prisfastsættelse. Selv i den laveste prisklasse smager maden i Kina “bedre” end i restauranterne her. På de øverste tierestauranter i Kina ser alt ud til flere niveauer højere i kvalitet (madlavning, præsentation, atmosfære, service osv.) End hos deres amerikanske kolleger, og priserne nogle af disse steder i Kina kan være astronomiske. Der er simpelthen ingen kinesiske restauranter, som jeg har været her i USA, der matcher de meget høje restauranter i Kina.
Det er rimeligt at tilskrive forskellen i kinesisk køkken mellem Kina og USA til flere faktorer :
- Flere og bedre kinesiske kokke i Kina end i USA. I Kina tager folk mad meget alvorligt. Kinesiske kokke gennemgår mange års streng uddannelse og lærlingeuddannelse, inden de når niveauet med høj kompetence. I USA er kokke på kinesiske restauranter ikke ensartet godt forberedt. På mange “gode” kinesiske restauranter i USA er køkkenet begrænset til niveauet for ”bedstemors” hjemmelavede mad, nogle ganske pæne og velsmagende, men normalt med en langt lavere kvalitet end det, der betragtes som “professionelt” i Kina. De lave kinesiske spisesteder i USA serverer ofte mad, der næppe vil være præsentabel for almindelige gæster i Kina.
- En rigere kulinarisk tradition i Kina for kinesisk mad. Nogle af restauranterne i Kina har akkumuleret hundreder af års operationer, hvor de har stor dybdegående ekspertise og mange “forretningshemmeligheder”, der er kritiske for deres skelnen og succes.
- Bedre ingredienser. Køkkenet er udviklet ud fra de tilgængelige ingredienser i Kina, og kvaliteten og nuancen er meget vigtig.For eksempel bruger de bedste Peking-ænderestauranter i Beijing specifikt opdrættede ænder fra brugerdefinerede andebedrifter. Træet, der bruges til stegning, høstes specielt og konditioneres derefter kun til dette formål. Sauce er lavet med hemmelig opskrift. Ristningen af ænderne er meget ritualiseret og kræver færdigheder, der tager år at mestre. Du får ideen – der er simpelthen ingen andre restauranter andre steder, der kan matche deres smag for Peking duck.
- Relativt lavere lønomkostninger i Kina gør det muligt for dem at være meget mere omhyggelige med tilberedning af mad. Raffineret opmærksomhed på detaljer er kritisk i det kinesiske haute cuisine.
- Jeg bemærker, at servicepersonale i high-end restauranter i Kina gennemgår en uddannelse, der ikke er universelt krævet for personale i kinesiske restauranter i USA. Et dygtigt serviceteam gør en enorm forskel i en skytsins middagsoplevelse. For eksempel har nogle restauranter i Kina servicepersonale, der specialiserer sig i at hælde te – en færdighed, der er fascinerende at se og tager utvivlsomt mange lange timers øvelse, for ikke at nævne, at teen er så lækker og designet til at komplimentere køkkenet.
- Jeg vil tilføje, at smagen til kinesisk mad af høj kvalitet i Kina er langt mere diskriminerende end den er i USA. Ofte har en amerikansk kunde ikke sofistikeret at skelne mellem det “meget gode” og det “ekstraordinære” i kinesisk mad. Kvaliteten lider på grund af den manglende efterspørgsel. Man ser de samme fænomener omvendt og i endnu større grad, når det drejer sig om vestlig mad: de bedste amerikanske / italienske / franske restauranter i Kina vil typisk blive betragtet som “temmelig gode” i USA, men intet at virkelig skrive hjem om. Jeg afviger her, men de øverste vestlige restauranter i Hongkong og Singapore er lige så gode, hvis ikke bedre, som overalt i verden. De vestlige restauranter i Kina har gjort nogle store fremskridt med at forbedre deres kvalitet i de sidste år. Super gode kinesiske restauranter etableres også steder som NYC og San Francisco. Kløften mindskes.
- De skøre høje priser på de bedste restauranter i Kina er berettiget af kvaliteten og understøttes af markedet, hvor der er et stort velhavende klientel, både lokalt og internationalt.